Beregninger af tre udvalgte motorvejsprojekter, som tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet, viser, at man kan forvente en høj gennemsnitlig selvfinansieringsgrad af investeringer i infrastruktur.

Det er de såkaldte dynamiske effekter, der er i spil, når lige godt 30 procent af investeringerne i den tredje Limfjordsforbindelse, tredje etape af Kalundborgmotorvejen og tredje etape af Frederikssundmotorvejen kommer tilbage i statskassen set over projekternes levetid.

- Det er store beløb, der er i spil i infrastrukturplanen, men man skal huske på, at statskassen med investeringerne skaber en masse indtægter i mange år fremover. Hvis man regner skatteindtægter og det hele med, falder prisen på de her projekter markant. Projekterne er delvis selvfinansierende, siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

De skjulte effekter

Dynamiske effekter kan være mindre synlige, fordi de er udtryk for de adfærdsændringer, som et indgreb - for eksempel investeringer i infrastruktur - kan afstedkomme. Ikke desto mindre kan der være tale om anseelige beløb.

Eksempelvis viser tidligere undersøgelser, at når vi bruger mindre tid i trafikken til og fra arbejde, så bruger vi noget af den sparede tid på at arbejde længere, hvilket øger arbejdsudbuddet.

Et andet eksempel er, når virksomheder sparer tid på transport af deres varer. Det gør varerne billigere, hvilket først og fremmest betyder at produktiviteten stiger. De lavere omkostninger betyder også at reallønnen stiger.

Når arbejdsudbuddet og produktiviteten stiger, så stiger den samlede velstand, det vil sige BNP. Det højere arbejdsudbud øger desuden folks skattebetalinger, hvilket giver penge i de offentlige kasser.

Regnes ikke med

Når staten beregner rentabiliteten af investeringer i infrastruktur, opgør den ikke de dynamiske effekter af investeringerne. Det betyder, at værdien af sådanne investeringer konsekvent bliver undervurderet.

- Det er bredt anerkendt, at investeringer i infrastruktur er af afgørende betydning for økonomisk vækst i et samfund, men Finansministeriet regner ikke gevinsterne med i beslutningsgrundlaget. Når embedsfolkene kun ser på udgiften for statskassen, er der fare for, at man investerer for lidt i forhold til hvad der er samfundsmæssigt optimalt, siger Lars Andersen.

Selvfinansieringsgraden for de tre førnævnte projekter, er på henholdsvis 19, 23 og 47 procent - altså lige godt 30 procent i gennemsnit. Det er ikke småpenge, når man tager i betragtning at det samlede anlægsbudget for de tre projekter er 11 milliarder kroner.

- Når det kommer til skattelettelser, medtager Finansministeriet altid de dynamiske effekter af udgifterne, hvor man antager, at folk arbejder mere, når man sænker en skat eller afgift. Men når det kommer til offentlige investeringer i infrastruktur, medregner man ikke de dynamiske effekter, selvom det er åbenlyst, at forbedrede jernbaner og veje vil øge aktiviteten i samfundet og generere skatteindtægter, siger Lars Andersen.

Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at de tre projekter øger BNP med 840 millioner kroner på sigt og arbejdsudbuddet med 210 fuldtidspersoner.