Abonnementsartikel

Afspærringsfødder håndteres fremover af en speciel sækkevogn og en særlig kran, der er udviklet af Daluiso A/S

Virksomhederne Daluiso A/S og Dansk Signal Materiel A/S har arbejdsmiljøet i fokus, når de udstiller nyskabelser og andre produkter på E&H-messen.

De to virksomheder er nært beslægtede og har samme ejer. Derfor gør de fælles front på messen ved at slå standene sammen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udviklingen af de nye produkter er drevet af krav og ønsker om et bedre arbejdsmiljø og større sikkerhed for de medarbejdere, der står for opsætning af afspærringer i forbindelse med reparationer og anlægsarbejder.

Ny type sækkevogn

Et af indsatsområderne er det tunge arbejde med kantafmærkninger. Løsningen er en speciel sækkevogn, der i stedet for en lasteplade har fået påsvejset en krog, der passer ind i gummifodens håndtag. Nu kan foden køres til og fra vognen i stedet for at blive båret, og dermed slipper man også for alle de kritiske løft, der foregår under knæhøjde.

Men fødderne skal også ned fra ladet og op igen. Til dette formål har Daluiso A/S udviklet en lille kran, der betjenes trådløst. Den kan monteres i begge sider af ladet og sluttes til bilens strømudtag. I enden af wiren sidder en krog, der passer ind i fodens håndtag.

Begges disse produkter får premiere for den brede offentlighed på E&H-messen.

Blitz på bilen

Dansk Signal Materiel A/S og Daluiso A/S forhandler lygteprodukter fra den amerikanske virksomhed Whelen. Et af de velkendte produkter er lygtebroer til montering på taget af arbejdskøretøjer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Alle vore lyskilder fra Whelen er i dag baseret på dioder. Det giver et bedre lys, og det sparer strøm, siger direktør Birgith Thisted fra Dansk Signal Materiel A/S.

Lygteprogrammet til arbejdskøretøjer består også af runde blitzlamper samt mindre diodelygter til montering i kølergitter, sidespejle, forrude, bagrude og bagkofanger.

Udlejning af materiel

Et andet vigtigt punkt for Daluiso A/S og Dansk Signal Materiel A/S er virksomhedernes udlejning af afspærringsmateriel.

Enhver kan leje materiel, og bestillingerne svinger fra de helt små opgaver som fortovsafmærkning af grusbunker til afspærringsprojekter af motorvejsbyggerier.

Daluiso A/S og Dansk Signal Materiel A/S tilbyder flere former for udlejning. Kunden kan hente det lejede materiel i sin egen bil og selv stå for det hele. Eller kunden kan vælge ydelser, der omfatter levering, opsætning, myndighedskontakt og tilladelser. Eller kunden kan vælge at få hele pakken - så står Dansk Signal Materiel A/S og Daluiso A/S for alt og på den måde får kunden en samlet pakke og skal derfor kun koncentrere sig om egne opgaver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til arbejdet med at etablere afspærringer råder Daluiso A/S og Dansk Signal Materiel A/S over en vognpark bestående af 13 ladbiler, 6 lastbiler, 7 TMA'er og 45 tavlevogne.

Ny afdeling i Århus

Såvel Daluiso A/S som Dansk Signal Materiel A/S er ejet af koncernen SafeRoad. I Danmark er Daluiso A/S den største aktør inden for produktion af færdselstavler og har en stående lagerbeholdning af alle standardskilte. Dertil kommer folier, jernvarer og betonfundamenter, som supplerer udlejningsafdelingen og en række handelsvarer. Desuden har Daluiso A/S sin egen serigrafiske afdeling.

Både Daluiso A/S?s og Dansk Signal Materiels udlejningsafdelinger for afspærringsmateriel har døgnservice overalt i Danmark, og firmaerne råder over know how til etablering af afspærringer ved bro- og vejbyggeri.

For blandt andet at udbygge udlejningsaktiviteterne åbnede de to virksomheder i fællesskab en ny afdeling i Århus den 16. april 2012.

Foreløbig er der to ansatte i den nye afdeling.