Abonnementsartikel

Atlas Copco Danmark er klar med en ny generation BC-skovlknusere, hvor der er skruet op for ydeevnen og ned for behovet for vedligehold

Atlas Copco præsenterer på årets udgave af Bauma en ny generation BC-skovlknusere. Serien indeholder to modeller, BC 2500 og BC 3700, og de er konstrueret til maskiner i størrelsesordenen 22-38 tons.

Skovlknuserne er udviklet til nedbrydnings-, genindvindings- og vejbygningsarbejder i mindre målestok, hvor de er tænkt som et alternativ til mobile stenknusere. Skovlknuserne håndterer op til 110 tons i timen og giver ifølge Atlas Copco høj fleksibilitet i forhold til rækkevidde afhængig af bærerens mobilitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Noget af det, producenten især fremhæver, er en cirkulær knusecyklus, som giver BC-skovlknuserne en ydeevne med op til 80 procent højere produktivitet end tidligere modeller.

Reversibel drift

Et specielt tvillingdriftsystem har to kraftige hydraulikmotorer. Tandremmen er konstrueret til at holde længe, og systemet giver et reelt vridmoment allerede fra start. Hele belastningskapaciteten kan ifølge Atlas Copco anvendes uden risiko for blokeringer. Allerede fra start skal systemet køre gnidningsfrit, hvilket sikrer en jævn transmission, og at lejerne ikke udsættes for ekstra belastning. Det indvendigt monterede transmissionssystem sikrer en pænere form uden at reducere belastningsevnen, hvilket giver større anvendelighed og bedre pålidelighed, lyder det fra Atlas Copco.

Den stabile produktivitet med de nye skovlknusere kan ifølge producenten primært tilskrives to særligt anvendelige funktioner. Den automatiske, låsefrie mekanisme giver en kontinuerlig omfordeling af materialet, således at selv store stykker føres mod knuserkæben.

Hvis materialet sætter sig fast, kan operatøren køre reversibel drift for at ændre rotationsretningen, tvinge materialet tilbage til indløbet og dermed nemt fjerne en eventuel blokering.

Tilpasning af knusningsgrad

Ved justering af knusningsgraden (granulometri) på de nye skovlknusere bevirker den intuitive håndtering, at der hverken er behov for lang erfaring eller særlige kundskaber. Operatøren kan meget hurtigt justere kæbeudløbet, så det bliver korrekt uden anvendelse af specialværktøj, fortæller Atlas Copco.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alle typer inert materiale, blandt andet asfalt, sten og beton samt materialer fra miner og stenbrud kan knuses til genanvendelse på stedet med en rigmonteret BC-skovlknuser. Den samme operatør kan håndtere både nedbrydningsmekanismen og skovlknuseren.