Brunhøjskolen i Holbæk var gammel og slidt. Skolen var langt fra tidssvarende, og bygningerne fra 1971 kunne ikke mere, og derfor havde kommunen besluttet at rive skolen ned. Men den slags koster penge - og hvad nu, hvis byggematerialerne viste sig at indeholde miljøgifte?

For at komme ubehagelige overraskelser i forkøbet havde kommunen besluttet at afsætte både tid og penge til grundige forundersøgelser af bygningsmaterialerne og jorden på grunden. Undersøgelserne blev gennemført af et tværfagligt team fra Niras, der havde fokus på ressourceudnyttelse.

I budgettet på 4,7 mio. kroner til nedrivningen var der indbygget en reserve til uforudsete udgifter. Reserven blev ikke brugt på grund af en tværgående tilgang til projektet, og prisen for nedrivningen landede på knap 4,5 mio. kroner.

Ofte bliver udbudsmaterialet på nedrivninger lavet, før der er en plan for, hvordan byggematerialerne bortskaffes. I det her tilfælde blev det gjort den anden vej rundt.

Solvejg Qvist

Projektleder, Niras,

- Den grundige forundersøgelse betød, at der dukkede meget få overraskelser op ved selve nedrivningen. Og dem, der dukkede op, var skjult for prøvetagerne, siger projektleder Søren Kofod fra Kommunalt Anlæg under Vækst og Bæredygtighed i Holbæk Kommune.

I symbiose

Anlægs- og miljøafdelingen i Holbæk Kommune har haft et tæt samarbejde med Niras og nedrivningsentreprenøren Søndergaard Nedrivning A/S. I god tid inden nedrivningen blev der udført et ressourcetjek af bygningerne, hvor materialer, som var egnet til genanvendelse, blev identificeret. Ressourcetjekket trak på ekspertise fra tre forskellige afdelinger i Niras for at sikre et helhedsbillede af potentialet for genanvendelse miljøafdelingen, nedriverne og symbiosegruppen.

Derudover blev alle informationer om miljøfarlige stoffer i jorden og bygningsmaterialer fra skolen grundigt undersøgt, inden nedrivningen blev sendt i udbud. Det betød, at størstedelen af materialerne fra den gamle skole blev udnyttet og genanvendt.

- Ofte bliver udbudsmaterialet på nedrivninger lavet, før der er en plan for, hvordan byggematerialerne bortskaffes. I det her tilfælde blev det gjort den anden vej rundt, og det har betydet, at man i langt højere grad kan tænke i symbiose-effekter og derved skabe værdi, siger civilingeniør og projektleder hos Niras, Solvejg Qvist.

Til genanvendelse

Efter miljøsanering af bygningerne blev alle de rene materialer fra nedrivningen - beton, jern, glas, tagpap - genanvendt. Man sikrede, at materialerne var rene ved en grundig kortlægning af, hvilke materialer der indeholdt miljøfarlige stoffer. De materialer, der indeholdt de farlige stoffer, blev efterfølgende miljøsaneret, inden de blev solgt videre til genanvendelse.

Desuden viste forundersøgelserne, at der var olieforurening i jorden omkring en nedgravet olietank og jord med forurenede brokker i et gammelt svømmebassin, som til alles overraskelse dukkede op under en træbygning. Efter oprensningen af jorden og det gamle svømmebassin var der et underskud på cirka 1.000 kubikmeter ren jord, men det problem blev løst ved at genbruge råjorden fra udgravningen til en ny periferivej i Søbæk Have i Jyderup. Til gengæld kunne den rene, nedknuste beton på i alt 2.000 ton fra Brunhøjskolen køres til Søbæk Have, hvor den i dag er genbrugt som bundsikringsgrus under periferivejen.

Genanvendelsesprocenten for hele nedrivningen landede på 97,5 procent. De resterende 2,5 procent blev kørt til deponi.

- Det handler om at tænke helheden ind i projekterne. I det her projekt blev de lokale ressourcer udnyttet optimalt, fordi man tidligt i processen var opmærksom på at tænke bredere end blot nedrivningen af skolen. Arbejdet blev udført i tæt samarbejde mellem kommunen, bygherren og os som rådgiver, og det tætte samarbejde fra start sikrer det gode resultat, siger Solvejg Qvist.

Den nu tomme og rene grund på knap to hektar ligger klar til at blive udbudt til salg.