Lyt til artiklen:

Caterpillar fortsætter stærke takter

00:00
Hastighed: ???x
01:54

Abonnementsartikel

Maskinmastodonten har for alvor fået gang i salget igen efter corona ramte producenten hårdt.

En salgsfremgang på 30 procent er i sig selv oftest imponerende, og når man ser det hos verdens største maskinproducent er det beløbsmæssigt også i kroner og ører en voldsom omgang. Eller rettere dollars, for Caterpillar er som de fleste ved fra Guds eget land.

Caterpillar har præsenteret regnskab for tredje kvartal, og her er omsætningen gået frem fra 9,9 milliarder dollars i tredje kvartal sidste år til 12,4 millarder dollars i samme kvartal i år. Det er en fremgang på 25 procent, men kigger man udelukkende på entreprenørmaskiner er fremgangen endnu bedre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her er Cat gået fra 4,1 til 5,3 milliarder dollars, svarende til en fremgang på 30 procent fra 2020 til 2021. Fremgangen har været bredt funderet over hele verden, minus Asien og Stillehavsområdet, hvor man har noteret en tilbagegang på 13 procent. Her er det især det vigtige kinesiske marked, der ikke har været så meget gang i for Cat.

Caterpillar præsenterer stærkt kvartalsregnskab

Se også:

Caterpillar præsenterer stærkt kvartalsregnskab

Resource Industries, der dækker over Caterpillars maskiner og udstyr til mine- og indvindingsindustrien, er fremgangen på 32 procent - fra 1,8 milliarder dollars i 2020's tredje kvartal til 2,4 milliarder i år. Caterpillar har oplevet fremgangen indenfor indvindingsindustrien over hele verden med størst vækst målt i dollars i Nordamerika og Asien/Stillehavsområdet og mindst i Europa, Mellemøsten og Afrika under et.

Hårdt coronaramt

Caterpillar har som mange andre producenter oplevet en hård påvirkning af corona med leveringsproblemer og den store usikkerhed, der ramte hele verden, da alvoren gik op for verdenssamfundet.

Men som mange andre leverandører til bygge- og anlægsbranchen har man mærket, at hjulene i netop de sektorer mange steder blev holdt kørende for ikke at tale om de mange lande, hvor tempoet blev sat i vejret.