Lyt til artiklen:

Zeppelin gør klar til Kloakmessen

00:00
Hastighed: ???x
01:15

Abonnementsartikel

Den nye generation af Cat minigraveren 301.8 med forlænget gravearm er populær i kloakbranchen.

På Kloakmessen i Fredericia sidst i marts medtager Zeppelin blandt andet deres populære Cat 301.8 minigraver med udskydeligt gravestick.

Den forlængede gravearm giver maskinen en rækkevidde på 493 cm og en gravedybde på 310 cm. Til sammenligning har standardmodellen en rækkevidde på 396 cm og en gravedybde på 257 cm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover kan de besøgende også se Cat hamre og Cat Jordbor, som giver maskinen endnu flere anvendelsesmuligheder.

- Cat 301.8 er vores mest populære minigraver i 2 tons klassen, og med det udskydelige gravestick er det muligt at udføre de fleste mindre kloakopgaver og ledningsarbejder. Maskinen er med standard Tiltman S30/150 fæste, men alle andre fæstetyper til 2 tons klassen fra øvrige leverandører vil selvfølgelig være muligt at vælge. Med en Cat hammer, et jordbor og en skovlpakke vil man have et rigtig godt anvendeligt sæt lige til at læsse på traileren, siger produktspecialist Poul Halling, Zeppelin Danmark A/S.