Lyt til artiklen:

Letbanens økonomi på vej mod afsporing

00:00
Hastighed: ???x
03:56

Abonnementsartikel

Hovedstadens Letbane forventer mulig milliard-overskridelse af budgettet.

Ifølge Letbanens bestyrelse forventer man en overskridelse af budgettet i omegnen af 10-15, altså omkring 1 milliard kroner. Det skriver Hovedstadens Letbane i en pressemeddelelse.

Byggeriet af Hovedstadens Letbane har i en længere periode været alvorligt udfordret af den globale mangel på ressourcer, materialer og mandskab, hvilket er blevet yderligere forstærket af krigen i Ukraine. Store globale udfordringer har eskaleret projektets medfødte kompleksitet. Derfor vurderer Hovedstadens Letbane nu, at det ikke er sandsynligt, at byggeriet kan færdiggøres med det nuværende anlægsbudget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Projektet er så fremskredent, at størstedelen af anlægsarbejdet er gennemført, mens de mere transportrelaterede arbejder med skinner og tog er påbegyndt.

- Faseskiftet giver indsigt både bagudrettet og frem til åbningen af Letbanen og er derfor det rigtige tidspunkt at genevaluere projektets risikoprofil. Der er mange faktorer, som påvirker projektets risici, bl.a. de uventede globale faktorer med covid og krigen i Ukraine, der har gjort det ekstremt udfordrende for os at sikre fremdriften og økonomien på projektet. På baggrund af den ændrede risikoprofil vurderer vi derfor nu, at det ikke er sandsynligt, at Letbanen kan færdiggøres med det nuværende budget, siger Erik Skotting, direktør i Hovedstadens Letbane.

Først efter en nærmere gennemgang af økonomien vil det konkret kunne vurderes, hvor meget det samlede budget til at færdiggøre anlægget vil stige. Opskrivningen af niveauet for risici svarer til en forøgelse på 10-15 procent af det samlede anlægsbudget. Denne eventuelle forøgelse af anlægsbudgettet vil skulle finansieres af Letbanens ejere.

- Når vi kommer med denne risikovurdering nu, er det ikke, fordi pengene er brugt, men det er en early warning. Med en forhøjelse af budgetrammen har vi fortsat en forventning om, at Letbanen vil kunne åbne som planlagt. Men som med andre tilsvarende komplekse projekter er der selvfølgelig vedvarende usikkerhed, forklarer Erik Skotting.

Hovedstadens Letbane orienterer nu ejerkredsen om, at der som følge af den gennemgribende revurdering af projektets risikoprofil igangsættes en detaljeret gennemgang af projektets økonomi og budgetgrundlag. Denne gennemgang forventes at blive forelagt bestyrelsen i løbet af 2023. I mellemtiden arbejder selskabet målrettet i tæt samarbejde med projektets entreprenører og myndigheder på at håndtere de mange risici optimalt og at sikre den vigtige fremdrift på Letbanen, så den som planlagt kan åbne i 2025.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Projektets komplicerede rammevilkår har været kendt fra starten, men er blevet forstærket af udfordringerne i de globale forsynings- og leverancekæder. Byggeriet af Letbanen blev således igangsat i 2018 med rammevilkår, der fra starten indeholdt stor kompleksitet - ikke mindst i relation til de mange interessenter, da projektet berører hele 9 vejmyndigheder, flere end 50 forskellige ledningsejere, adskillige jernbanekrydsninger og 8 kontrakter. Der måtte desuden forhandles en ny tidsplan allerede før anlægsstart pga. procesmæssige forsinkelser i forbindelse med ejergodkendelsen. Samtidig blev ledningsomlægningerne ikke som vanligt foretaget forud for kontraktindgåelse med entreprenørerne, hvilket har betydet, at lednings- og anlægsarbejder i vidt omfang har skullet foregå parallelt.

- Når vi sammen med vores entreprenører kigger tilbage på opstarten og vores indledende prioriteringer, kan vi i dag se, at vi nok har undervurderet konsekvenserne af kompleksiteten i projektet. På papiret kan det måske se enkelt ud, men i realiteten må vi erkende, at vi ikke havde erfaring med at skulle anlægge letbane, samtidig med at der skulle flyttes bl.a. vand-, gas- og elledninger i et så massivt omfang. Antallet af ledningsejere, vejmyndigheder og entreprenører har gjort processerne mere komplekse end forventet, særligt med de globale udfordringer vi har stået med. Det har ikke været enkelt, og det er en læring, som vi vil gøre meget brug af i de afsluttende faser, uddyber Erik Skotting.