Lyt til artiklen:

Bro åben igen efter længere tids renovering

00:00
Hastighed: ???x
01:46

Abonnementsartikel

Renoveringen af klapbroen, som strækker sig over Oddesund i den vestlige del af Limfjorden, endte med at stå på i længere tid end først planlagt.

I slutningen af november blev det sidste sporarbejde i forbindelse med renoveringen af Oddesundbroen gjort færdigt.

Det oplyser Banedanmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I den forbindelse er broens udtjente jernbanespor blevet skiftet ud med et helt nyt, som skal holde driften kørende de næste 50 år.

Derudover er brokonstruktionen under sporet blevet malet. Forventningen er, at malingen beskytter broens stålkonstruktioner de næste 25-40 år.

Opgraderingen, som har været længere tid undervejs end først planlagt, sker i forbindelse med et omfattende fornyelses- og vedligeholdelsesprojekt på Oddesundbroen.

Krig og forsyningsproblemer

Arbejdet med at udskifte jernbanesporet på broen begyndte i maj i år og skulle efter planen have varet frem til september. I stedet endte det med at blive november.

- Det skyldtes, at en række komponenter har været massivt forsinket, blandt andet på grund af krigen i Ukraine, som har gjort det vanskeligt at få leveret jern- og stålkomponenter, siger projektchef i Banedanmark, Hanne Egeris Svendsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Derfor var vi nødt til at forlænge sporarbejdet, og det synes vi også var ærgerligt, men desværre nødvendigt, siger hun.

Forsyningsproblemer: Krig forsinker brorenovering

Se også:

Forsyningsproblemer: Krig forsinker brorenovering

Vedligeholdelsesarbejderne på broen er ifølge Banedanmark en kontinuerlig proces.

Broklappen blev malet i 2017, og i 2020 og 2021 blev de første to af broens i alt tre buer malet. Den tredje bue bliver malet næste år.

Oddesundbroen er en 84 år gammel klapbro, hvis klapfag spænder over en 30 meter bred sejlrende. Broen er 472 meter lang, og hvert enkelt buefag er 70 meter.