Anlægsbranchen er presset.

Modsat byggebranchen, hvor særligt boligbyggeriet ser ud til at stå foran en gedigen opbremsning, har anlægsbranchen nemlig udsigt til en fortsat travl periode. Enorme anlægsprojekter såsom Femern-byggeriet, Lynetteholm, hurtig udbygning af fjernvarme og energiøerne samt store infrastrukturprojekter - både trafikale og forsyningsmæssige - kan ikke udskydes og vil med garanti sikre arbejde til anlægsentreprenørerne mange år ud i fremtiden.

Men branchen er ikke kun presset, fordi man har travlt.

En kombination af utilstrækkelig råstofplanlægning og mange års høj aktivitet i bygge- og anlægsbranchen betyder nemlig, at Danmark er ved at løbe tør for helt fundamentale råstoffer såsom sand og grus.

Se også:

Råstofmangel kan sætte stopper for kæmpeprojekter

Coronakrisen og krigen i Ukraine har desuden medført væsentlige prisstigninger og stor mangel på en lang række materialer. Det fordyrer og forsinker de enkelte projekter og rammer både entreprenørerne og deres kunder. Ifølge tal fra Danmarks Statistik meldte stort set ingen anlægsentreprenører om mangel på materialer før Covid-19. I højsæsonen denne sommer var det tal oppe og snitte de 45 procent. I november lå det på 15 procent, og mange priser er fortsat meget høje.

Men det, som anlægsentreprenørerne mangler allermest, er hænder.

For selvom manglen på arbejdskraft hos de adspurgte anlægsentreprenører er faldet ret meget siden årsskiftet, hvor den nåede sit højdepunkt på 70 procent, har kurven i løbet af året alligevel stabiliseret sig omkring de 50 procent.

Set over en længere periode er det meget højt. Før Covid-19 og krigen i Ukraine lå tallet trods enkelte udsving omkring de 25 procent.

Mangel på arbejdskraft er fortsat et problem hos omtrent halvdelen af de adspurgte anlægsentreprenører. Diagram: Danmarks Statistik.

Siden statistikken blev opgjort for første gang i 2005, har der faktisk ikke på noget tidspunkt været en kontinuerlig periode på over en måned, hvor andelen af de adspurgte anlægsentreprenører, der oplever mangel på arbejdskraft, har ligget over de 50 procent. Det er altså, hvis man ser bort fra perioden august 2021 og frem til oktober 2022. Hele 14 måneder i streg har tallet ligget på eller over 50 procent. I november faldt det med fire procent til 48 procent.

Men dét lille fald er ikke et udtryk for, at problemet er under afvikling.

Vores behov for arbejdskraft skal ikke kun løses med mere af det samme.

- Torben Liborius, underdirektør og chef for Dansk Infrastruktur i DI.

Hvis man spørger Torben Liborius, der er underdirektør og chef for Dansk Infrastruktur i Dansk Industri, så vil der fortsat være stor efterspørgsel på arbejdskraft til branchen.

- Der er ingen forventning om, at arbejdskraft ophører med at være en udfordring, siger han.

Han tror, at den voldsomme inflation kan medføre opbremsninger på nogle af de store trafikale infrastrukturprojekter, men der vil stadig være masser af opgaver til anlægsentreprenørerne med udbygning af fjernvarmen og den vedvarende energi.

- Det kræver folk, der kan svejse, grave og lave asfalt. Der vil blive stor efterspørgsel på arbejdskraft, der kan indgå i de projekter. Det er der slet ingen tvivl om, siger Torben Liborius.

Optaget er stagneret

Og tager han et kig på statistikkerne for nogle af de relevante erhvervsuddannelser kan han konstatere, at problemet med at rekruttere arbejdskraft ikke afvikler sig selv. Tallene for de relevante uddannelser til eksempelvis anlægs- og bygningsstruktør samt brolægger viser nemlig, at elevoptaget ikke har ændret sig betydeligt siden 2015.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.

Det samme gælder for antallet, der fuldfører uddannelsen. Faktisk falder flere fra nu end før 2015.

Afgange for det seneste skoleår er foreløbige, da der det seneste skoleår er en del afbrud, som vil mindskes ved kommende opdatering. Det skyldes, at der sker en del efterregistreringer. Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.

- Vi oplever desværre en relativt lav tilgang til arbejdsmarkedet indenfor den her branche. Det er derfor, at det er så nødvendigt, at der fra politisk side kommer gang i arbejdet med at reformere området, så man sikrer, at arbejdsstyrken vokser og ikke falder. Det er helt afgørende, siger Torben Liborius.

Trods massivt politisk fokus blev der ifølge tal fra Børne- og Undervisningsministeriet i skoleåret 2021-2022 optaget over 9000 færre elever på landets erhvervsuddannelser end året før. Ret skal være ret. Optaget for skoleåret 2020-2021 var meget højt med 56.101 nye elever. Men det seneste års optag ligger stadig langt under niveauet for de fire foregående år.

Det giver et godt billede af, at problemet med at rekruttere arbejdskraft fra den unge del af befolkningen ikke kun gør sig gældende i entreprenør- og anlægsbranchen.

- Der er simpelthen for få unge mennesker i forhold til, hvad der er behov for. Det gælder ikke bare i bygge- og anlægsbranchen men også i resten af industrien og store dele af den offentlige sektor, siger Torben Liborius.

Se også:

Alberte kører dumper i sabbatåret

Han mener, at man er nødt til at hæve kvaliteten på erhvervsuddannelserne, hvis man skal tiltrække de unge. Det første, man ifølge Torben Liborius skal kigge på, er en opdatering af det udstyr, som eleverne uddannes med. Derudover skal der arbejdes på at formidle de mange muligheder, som uddannelserne giver adgang til.

- Sådan at bygge- og anlægsfagene kommer højere op på prioriteringslisten, når de unge skal træffe et valg om, hvad de skal efter folkeskolen, siger Torben Liborius.

Han mener også, at der er brug for at kigge på, hvordan man kan påvirke folk til at træffe "det rigtige valg" hurtigere, således man undgår, at der er for mange, der enten venter meget længe med at starte på en uddannelse og/eller falder fra, fordi de vælger det forkerte.

Fastholdelse vigtigt

Men hvis man gerne vil komme den store mangel på arbejdskraft i entreprenør- og anlægsbranchen til livs, løser et enøjet fokus på uddannelse af unge ikke problemet.

- Vores behov for arbejdskraft skal ikke kun løses med mere af det samme, siger Torben Liborius.

Der skal mere til.

Torben Liborius er underdirektør og chef for Dansk Infrastruktur i Dansk Industri. Arkivfoto: Jakob Tilma.

- Det er ikke kun et spørgsmål om at få de unge ind i branchen. Vi skal også understøtte, at de, der er inde, bliver længere, siger Torben Liborius.

Hvis arbejdskraftpuljen skal vokse, er det ifølge ham nødvendigt at kigge på, hvordan man i højere grad kan fastholde seniorer i branchen længere tid på arbejdsmarkedet.

Kig mod ufaglærte

Torben Liborius mener samtidig, at der er et stort potentiale for at rekruttere flere ufaglærte til branchen.

- Det er der slet ingen tvivl om. Branchen er meget velegnet til netop det, fordi der findes rigtig mange jobs og arbejdsfunktioner, som kan bestrides uden nødvendigvis at have en brancherelevant uddannelse fra start. Den kan man få, siger han.

Og når det så lykkes at rekruttere ufaglært arbejdskraft, og den enkelte medarbejder får smag for faget, er det vigtigt, at branchen fortsat og måske i endnu højere grad bidrager til, at vedkommende får mulighed for at uddanne sig - også selvom det kan være på et sent tidspunkt i livet.

- Altså at man gennem livet løbende bliver opkvalificeret. Det at gøre ufaglært til faglært er klart et potentiale, som branchen skal udnytte bedre, siger Torben Liborius.

Hvis man tager et kig på tallene for kursusdeltagelse ved voksen og efteruddannelse (AMU) indenfor bygge- og anlægsfagene, står det klart, at der også her er plads til forbedring.

Færre og færre starter på en voksen- og efteruddannelse. Diagram: Danmarks Statistik.

Faktisk har der de sidste to år været markant færre kursister på landets arbejdsmarkedsuddannelser end tidligere. Om det skyldes Covid-19 er uvist, men problemet består uanset.

Øget diversitet

Ifølge Torben Liborius står det klart, at der er brug for flere hænder til at løse de traditionelle arbejdsopgaver i branchen. Han påpeger imidlertid, at der også bliver brug for at rekruttere flere mennesker med nogle andre kompetencer end dem, man måske sædvanligvis forbinder med branchen.

- Paletten af kompetencer, der bliver brug for i anlægsbranchen, udvikler sig. Derfor arbejder vi i retning af et øget fokus på diversitet. Det handler både om at tiltrække flere kvinder, og det handler også om, at sørge for, at branchen er åben for de mennesker, der kunne have nogle anderledes relevante kompetencer at bringe i spil, siger han.

Her fremhæver han især kompetencer indenfor bæredygtighedsområdet og digitalisering.

- Begge elementer bliver essentielle i fremtiden, så derfor er det vigtigt, at vi bliver bedre til også at tiltrække nogle med de kompetencer, siger Torben Liborius og fortsætter:

- Mangel på arbejdskraft bliver et fænomen, der får flere nuancer. Det skal med i beretningen om den udfordring, vi står med.

Henover julen og nytåret bringer Maskinteknik en serie af artikler, der sætter fokus på mangel på arbejdskraft i entreprenør- og anlægsbranchen. Historierne handler både om rekruttering og fastholdelse og skal inspirere til, hvordan branchen måske kan komme problemet lidt til livs.