Lyt til artiklen:

Byggesjak borer kompliceret fundament til rekordhøj kontorbygning

00:00
Hastighed: ???x
04:24

Abonnementsartikel

Erfarne højhusbyggere fra Aarsleff borer 75 meter ned i jorden for at støbe fundamentet til Danmarks højeste kontorbygning.

Bunden af borehullerne forsvinder i mørket, når man kaster et blik derned, selv på en dag med fuld sol. Dernede støber Aarsleff-folkene de pæle, der skal sikre Danmarks højeste kontorbygning.

Den skal tårne sig næsten 143 meter op i luften over Aarhus, når den står færdig om cirka fire år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det gigantiske byggeri for Ejendomsselskabet Olav de Linde stiller store krav til både fundament, udstyr og de 12 mand i marken.

rich-media-2
Boreriggen Bauer BG 55 er kongen af maskinparken, da den er den eneste tilbage i Europa, ellers kræver arbejdet både gravemaskiner og tårnkraner. Foto: Natacha Tjørnholm.

- Vi borer 65 til 75 meter i dybden på det her terræn. Det er ikke noget, man gør hver dag. Så det kræver noget af vores ypperste grej og meget af det. Vi har boremaskiner, mobilkraner og tårnkraner, fortæller projektchef for fundering, Ronny Lajer fra Aarsleff, som har totalentreprisen på projektet, til Maskinteknik.

23 tons el-gravemaskine leverer data til Fremtidens Grønne Byggeplads

Se også:

23 tons el-gravemaskine leverer data til Fremtidens Grønne Byggeplads

Borer og fylder komplicerede huller

Metoderne er de samme, som når man støber mere almindelige længder pæle på for eksempel 12-meter, men dimensionerne og undergrundens levende lerlag gør byggeriet udfordrende.

- Jeg fortæller mine venner, at jeg borer huller i jorden og fylder dem med beton. Det er i princippet også det vi gør, men der er mange faktorer, der spiller ind. Derfor er vi også et stort hold hernede, og vi overvåger processen tæt, siger han.

rich-media-4
Boret er en forvokset type med en diameter på 1800 milimeter, så det kræver sin maskine at tvinge det 75 meter ned i jorden. På fuld kraft koster det 50 liter biodiesel i timen. Foto: Natacha Tjørnholm

- Det er et kompliceret byggeri qua højden, så det er alle entreprenørens finesser, vi udøver. Derfor er det spændende og et utroligt givende byggeri, siger Ronny Lajer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-6
Visualisering af Mindet 6: C.F. Møller Architects

Testpæle giver præcis viden

Entreprenørerne støbte flere testpæle, inden de for alvor tog fat på funderingen. Testen giver værdifulde data til at undgå overdimensionerede pæle.

- Vi kan bestemme den præcise friktion, pælen kan optage, og den præcise bæreevne til tårnet, siger Ronny Lajer.

rich-media-7
Efter syv meters boring, rammer man de vandførende lag. Foto: Natacha Tjørnholm.

Med 1:1 forsøg på stedet undgår Aarsleff og Ejendomsselskabet Olav de Linde at støbe pæle 100 meter ned i jorden. Den disciplin er godt givet ud, selvom den skal laves før hovedprojektet.

- For det meste finder vi ud af, at pælene i praksis kan bære mere, end de kan på papiret. Så vi får tit en besparelse i både pælemeter og pæleantal, fortæller Ronny Lajer.

Erfarne højhusbyggere genbruger

Projektchefen og formanden har blandt andet tidligere arbejdet sammen på Papirtårnet i Silkeborg og landets højeste boligbyggeri, Lighthouse, som ligger bare 2,5 kilometer fra Mindet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fyrtårnsprojekt forankret 70 meter ned med tykke specialpæle

Se også:

Fyrtårnsprojekt forankret 70 meter ned med tykke specialpæle

Nu genbruger de både samarbejdet og mange af metoderne.

- Det er samme rådgiver i Rambøll og samme entreprenører, som er med på projektet. Men i fundering skal man også huske, at selvom Lighthouse ligger tæt på, så er jordbundsopbygningen forskellig, siger Ronny Lajer.

Også den lerholdige bentonitvæske, som stabiliserer siderne i borehullet, bliver genbrugt op til fire gange. Det kræver dog, at den består testen på byggepladsens laboratorium. Her sikrer man, at den stadig lever op til alle krav i byggeriet.

Tester fundamentet grundigt

Holdet på Mindet støber hybridpæle. De fører casing igennem de vandførende lag og fyldlagene ned til et cutoff niveau i de intakte lerlag.

Hercules funderer nyt hotel på Aarhus Ø

Se også:

Hercules funderer nyt hotel på Aarhus Ø

- Derfra borer vi underud med en supportvæske i form af bentonit og borer til bunden. Så tester vi vores borerør ved at lave en 3D model af borehullet, inden vi skifter bentonit og installerer armering for derefter at støbe pælen i beton, siger Ronny Lajer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter pælen er støbt, laver holdet en Cross Hole Sonic Logging-test, som måler om pælen lever op til kravene. Der er mange faktorer, der spiller ind på både borehullet og pælen, så det kan gå galt mange steder undervejs.

rich-media-12
Armeringen kommer som færdigsvejste kurve. Her samler sjakket fire eller fem til hver pæl. De sølvfarvede stålrør er til cross hole sonic logging-testen. Foto: Natacha Tjørnholm.

- Vi vil ikke risikere at opføre et tårn, som pludseligt sætter sig og står skævt. Så vi overvåger produktionen tæt. Vi tester bentonitten og alt den beton, vi putter i pælene. Vi tester alting, så vi er sikre på, at vi kan levere den kvalitet, vi lover, siger han.

Fakta:

  • Hver uge støber holdet fire pæle, i alt skal de lave 50.
  • Sjakket borer mere end 3,2 kilometer ned i jorden, de bruger over 300 tons armering og støber mere end 8.000 kubikmeter beton til pælene.
  • Mindet er en konstruktion af 100 år gamle industribygninger og et nyt tårn, som sammen skal byde på butikker, en taghave og kontorer.
  • Aarsleff står for totalentreprisen på tårnet for Ejendomsselskabet Olav de Linde.