Lyt til artiklen:

Næsten seks års anlægsarbejde nærmer sig afslutning

00:00
Hastighed: ???x
02:15

Abonnementsartikel

Dørene til den nye metrolinje ventes at åbne sidst i juni. Det er efter knapt seks års anlægsarbejde.

Den efterspurgte forlængelse af metrolinjen M4 til Sydhavn og Valby i København er snart en realitet for passagerer.

Det skriver Metroselskabet i en pressemeddelelse og melder om åbning lørdag 22. juni.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det bliver en stor dag - og jeg tør godt love, at det bliver en folkefest med underholdning og aktiviteter for beboere, metrointeresserede og resten af København, når vi efter næsten seks års arbejde kan slå dørene op til endnu mere metro i København, siger Erik Skotting, direktør i Metroselskabet, i pressemeddelelsen.

Fem stationer

Udvidelsen af M4 består af fem nye metrostationer i København: Havneholmen, Enghave Brygge, Sluseholmen, Mozarts Plads og København Syd.

Se billederne: Fem nye byrum følger med udvidet metrolinje

Se også:

Se billederne: Fem nye byrum følger med udvidet metrolinje

Inden dørene kan slås op for de fem nye stationer, skal stationerne under jorden og stationspladserne over jorden gøres helt færdige.

Samtidig venter de sidste tests af metrolinjen. Dette arbejde danner grundlag for den endelige myndighedsgodkendelse, hvor Trafikstyrelsen giver tilladelse til at køre med passagerer.

Tilladelsen er afhængig af, at tests og dokumentation er i orden og kan først udstedes kort tid, før metroen er klar til åbning i juni.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Har overholdt tidsplanen

Anlægget af metroforlængelsen til Sydhavn og Valby begyndte i august 2018 og har overholdt tidsplanen trods udfordringer som coronapandemi og pres på forsyningskæden.

Aarsleff Rail bygger det fælles omstigningsområde mellem metro, S-tog andre tog på København Syd.

Kommende direktør: Alt det gode skal bevares

Se også:

Kommende direktør: Alt det gode skal bevares

TUNN3L JV anlægger de fem nye metrostationer og tunnelerne, mens Rhomberg EFACEC JV bygger spor og strømforsyning.

Hitachi leverer styresystemet, kabler i tunneller og tog, og Metro Service kommer som underleverandør til Hitachi til at stå for metroens drift og vedligeholdelse.

Det samlede budget for Sydhavnsmetroen er knap 10 milliarder kroner (2021-priser), og metroforlængelsen er 5,7 kilometer lang.