Frederik Lind-Bendixen startede som selvstændig entreprenør på et tidspunkt hvor flere i branchen gik konkurs

Af firmaer går konkurs, har altid været en fast del af forretningslivet. Også i byggebranchen. Siden efteråret 2008 har der dog været væsentligt flere af dem end i de foregående mange år, som følge af en meget omtalt økonomisk begivenhed, der begynder med F.

At et østjysk entreprenørfirma i efteråret 2009 gik konkurs, var der derfor ikke noget usædvanligt i. Blot betød det for bygningskonstruktør Frederik Lind-Bendixen, at han pludselig stod uden job, da hans arbejdsgiver blev erklæret konkurs. Han besluttede at starte sit eget entreprenørfirma, selv om han kun ejede en håndskovl, og banken ikke troede på hans planer. Med i rygsækken havde han en masse erfaringer om, hvordan man ikke skal drive sin virksomhed.

Kriterier på plads

"FLIB Byg", står der på siden af den lille lastbil. Vi er i Skødstrup, lidt nord for Aarhus, og FLIB Byg er i færd med et kloakprojekt ved en bygning, der rummer et storkøkken.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Manden bag der iøjnefaldende firmanavn er netop Frederik Lind-Bendixen. Der er gået godt to år, siden han pludselig stod uden arbejde, men næsten lige så længe har han været selvstændig.

- I min tid i det andet firma havde jeg lidt arbejde for mig selv i fritiden, og havde derfor mit eget momsnummer. Efter konkursen i oktober 2009 var min plan at finde arbejde ved en anden entreprenør, og jeg havde også en aftale på plads med et nyt firma. Men så kom der lige en ny kunde i mit eget regi, og så måtte jeg ringe til min kommende arbejdsgiver og sige, at jeg kom lidt senere. Bagefter kom der endnu en kunde, så da vinteren kom, blev vi enige om, at jeg skulle starte for mig selv, siger Frederik Lind-Bendixen og tilføjer:

- Jeg har altid vidst, at jeg ville være selvstændig, men som så mange andre blev det en realitet ved en tilfældighed. Jeg ville dog ikke være det for enhver pris. Jeg ville fortsat have tid til min familie, og jeg skulle bygge det op, så indtjeningen var i orden. Ellers ville det ikke være det værd!

Afslag hos banken

Han ejede praktisk talt ikke andet end en håndskovl, når han havde projekter i fritiden. Resten lejede han sig til. Men det gjorde heller ikke tingene nemmere, da han havde et møde med sin bank angående ønsket om selvstændigt firma på fuld tid.

- De nærmest grinede af mig i banken. "Det er 2009. Folk går konkurs, og så vil du være selvstændig entreprenør?", sagde de til mig. De ville ikke låne mig penge, men jeg begyndte alligevel selv uden deres hjælp.

Han måtte leje sig frem fortsat, og når der var penge til investeringer, købte han ind.

- Der, hvor jeg kommer fra, har jeg lært, at tingene skal betales, og der skal tjenes penge, før de kan bruges. Jeg har det godt med ikke at skylde nogen noget. Bortset fra min Terex HR 2.0 minigraver, der er betalt ud i løbet af næste år, er alt mit udstyr betalt, understreger Frederik Lind-Bendixen.

Hos hans gamle arbejdsgiver, der gik konkurs, oplevede han en anden fremgangsmetode:

- Alt var leaset, og det duer ikke. Så står man med alle maskinerne, selv når man ikke har brug for dem. Minigraveren er min eneste leasingkontrakt, og der kommer ikke flere, før den er betalt ud.

Optjene sine folks respekt

Han er meget bevidst om, hvad pengene skal anvendes på, og hvilke projekter der er penge i. Men økonomien er ikke det eneste, hvor Frederik Lind-Bendixen har taget læring med sig.

Han sad i sit tidligere job på kontoret som følge af sin uddannelse som bygningskonstruktør. Dog blev han fra den ene dag til den anden udnævnt til byggeleder, da den tidligere blev fyret. Han stillede dog som betingelse, at han skulle bruge godt med tid på at få rollen til at fungere. Både over for sig selv men også over for sine udførende kolleger i marken.

- Jeg var under min konstruktøruddannelse i praktik hos Vestas, så jeg ved af erfaring, at man ikke ved noget som helst om arbejdets udførelse, før man selv har stået i mudder til hofterne. Man skal optjene respekt hos sine folk, før man kan begynde at instruere og "diktere" arbejdets udførelse.

I princippet består firmaet kun af ham selv. Dog har han i det daglige to indlejede folk, som har været en del af firmaets aktiviteter i lang tid. Minigraveren er et vigtigt værktøj for firmaet, der også ligger inde med "alt i værktøj", som ejeren selv formulerer det. Dertil kommer flere redskaber under kategorien "diverse".

- Jeg har ikke behov for mere. Skal jeg bruge en 24 tons gravemaskine, så lejer jeg den. Med Terex'en har jeg stort set ikke brug for flere maskiner. "Det koster ikke så meget at lease dem", siger folk til mig. Nej, men penge til alle udgifter skal tjenes først. Jeg har regnet rigtig mange tilbud, så jeg ved godt, hvad tingene koster, og om der er penge i en opgave eller ej.

Af samme årsag har han svært ved at forstå andres priser.

- Jeg giver aldrig afslag på afgivne tilbud, for så har min pris været forkert til at begynde med. Sænker jeg mine priser, tjener jeg ingen penge. Vi har været heldige at kunne opretholde et fornuftigt prisleje, men jeg kan konstatere, at andre driver deres firma med en anderledes tilgang end jeg. Dog passer jeg på med at sammenligne mit firma med andres, for de fleste af mine konkurrenter har været meget længere i branchen end mig.

Det rigtige tidspunkt

I en alder af 29 er han uddannet både bygningskonstruktør og kloakmester. Han har desuden en gymnasial baggrund og tre års erfaring som tømrer - dog ikke udlært. Han er en atypisk entreprenør, fordi han er en århusiansk midtbydreng, der bor i en lejlighed i centrum af den jyske hovedstad.

Kloakering er firmaets primære omdrejningspunkt nu, men belægningsarbejde og støbning og opskæring af betongulve fylder også i kalenderen.

Han har lejet sig frem til en fornuftig størrelse lagerplads centralt i byen. Kundekredsen dækker Aarhus og omegn. I det hele taget har han bygget en forretning op, som matcher kriterierne i hans hoved.

- Hvis firmaet skulle blive større nu, så skal jeg låne penge til det. Det vil jeg ikke. Alternativt skulle jeg sænke mine priser og få mere arbejde ind på den baggrund. Det vil jeg heller ikke. Mit princip er fortsat, at der skal to kroner i kassen, før jeg kan bruge den ene.

At fastansætte den ene eller begge af sine folk har fristet ham, men det skal først være, når tidspunktet er det rigtige.

- Når man fastansætter, skal man kunne sige 100 procent til en mand, at der er arbejde til ham i lang tid. Hvis en ansat går og frygter fremtiden, så får man ikke en god medarbejder ud af situationen. De skal have ro til at koncentrere sig om at udføre deres opgaver.