Abonnementsartikel

320 ton maskiner fra Caterpillar er lige nu på opgave i Hanstholm, hvor de arbejder på havneudvidelsen.

Der er sendt en flok sværvægtere til Nordvestjylland. Hanstholm Havn bliver lige nu udvidet markant, og det er en opgave, som kræver udstyr i den tungeste ende - i hvert fald i dansk målestok.

Aarsleff udvider Hanstholm Havn med store og kraftfulde Cat-maskiner. En af Danmarks største gravemaskiner er sat på opgaven - en Cat 6015B på 210 ton og med en rækkevidde på 35 meter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den slår følgeskab med tre styk Cat 745 dumpere, to styk Cat 390F LRE gravemaskiner, en Cat 349E gravemaskine, en Cat 980K Block-handler og en Cat 972K læssemaskine. Samlet set cirka 320 ton af Aarsleffs egne Cat maskiner.

Svendborg Uddybning er også til stede på projektet med deres Cat 390 gravemaskine opbygget som "en sejlende" gravemaskine på et skib.

Udvidelsen gør det muligt for endnu større industritrawlere at anløbe havnen. Men udvidelsen betyder også, at den nye havn gerne skulle stå der om 100 år. Aarsleff bygger blandt andet molen op af elementer med en vægt fra 15 ton og helt op til 33 ton for at sikre havnen mod fremtidens vejrforhold.

Vejrforhold som allerede nu er meget barske. Hanstholm Havns placering gør den formentlig til den mest udsatte havn i hele Danmark.