Abonnementsartikel

Sidste år mistede Præstebro Maskiner importen med polske Pronar, men eneaftale med svenske Randex giver dem igen fuldt produktprogram.

På Agromek kan Præstebro Maskiner fra Dronninglund præsenterer deres nyeste produkter frem for første gang.

- De er nærmest lige kommet ud af trykken, siger Flemming Larsen, der ejer Præstebro Maskiner med sin bror og hans søn, Ole og Thomas Larsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er forhandlerens nye katalog, der er helt frisk til Agromek. Kort før messen, lavede Præstebro Maskiner eneaftale med svenske Randex om salget af entreprenørvogne i Danmark, og det har man lige nået at få med i messematerialet.

Nogle entreprenører bruger deres vogne 360 dage om året. Der er konkurrence på prisen, men for entreprenørerne er kvaliteten også meget vigtig.

Medejer Flemming Larsen

Præstebro Maskiner

Et trin op på kvaliteten

- Vi har nok været kendt for især at konkurrere på pris mere end kvalitet, siger Flemming Larsen.

Det er på vogne til landbruget, at det giver god mening, lyder det.

- Mange landmænd bruger måske deres vogn i tre uger om året, når de skal transportere korn fra A til B, siger Flemming Larsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med Randex i folden er der nu også fuldt fokus på entreprenørerne.

- Nogle entreprenører bruger deres vogne 360 dage om året. Der er konkurrence på prisen, men for entreprenørerne er kvaliteten også meget vigtig, siger Flemming Larsen.

Vognene begynder ved en enkeltakslet vogn på fire ton og op til den største med tre aksler og en vægt på 25 ton. Alle vogne kan leveres med ladkasse i hardox.

- Det var blandt andet det, at kvaliteten går igen fra den mindste til den største, som fik mig til at blive interesseret i Randex. Selv de små vogne kan klare, at man skraber bunden med en gravemaskine, siger Flemming Larsen.

Dækket ind

I begyndelsen af 2017 mistede Præstebro Maskiner deres aftale med polske Pronar, der blandt andet producerer vogne og udstyr til vintertjeneste. Siden har Præstebro Maskiner været på jagt efter nye leverandører.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er klart, at det ramte hårdt at miste Pronar, som udgjorde 30 procent af vores omsætning, siger Flemming Larsen.

Siden er der blandt andet lavet aftale med de to polske procenter Samasz og ATMP, som laver vinterudstyr. Med Randex-aftalen kan Præstebro nu melde sig klar med samme produkttyper som tidligere.

- Det er så dejligt. Vi har heldigvis købt stort ind, så vi har ikke stået og ikke kunnet levere. Kunderne har været tålmodige, og nogle har også afventet, så det er godt, at vi nu er dækket ind, siger Flemming Larsen.