Abonnementsartikel

Regeringen og Dansk Folkeparti har tildelt 18 millioner kroner til en VVM-redegørelse af den vestjyske landevej.

Man taler sommetider om en jysk motorvejsmafia.

Det kan man ikke helt være bekendt, når det kommer til seneste bud i Ringkøbing fra den bil-begejstrede VLAK-regering og deres støtteparti. Her lægger man nemlig kun op til en såkaldt 2+1-vej og ikke en motorvej, når det kommer til strækningen mod Herning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

18 millioner kroner på den seneste finanslov er det blevet til. Og det er meget godt, efter anlægsbudgetterne de næste år er skåret mere eller mindre ind til benet. I Ringkøbing ser borgmester Hans Østergaard (V) det som en lang og sej kamp, der er lykkes. Han udtaler i en pressemeddelelse.

- Det er svært at sætte ord på, hvor meget udvidelsen betyder for kommunen. En udvidelse af Rute 15 fra Herning til en 2+1-vej er alfa og omega for, at vi som område kan fortsætte med at udvikle os. Det gælder for vores borgere, for erhvervslivet og turismen, og det gælder ikke mindst for områdets adgang til sundhedssystemet. Jeg kan kun sige, at vi er yderst tilfredse.

- Vi er fuldt ud klar over, at der kun er afsat midler til VVM-undersøgelsen, men vi tager det for givet - og det viser erfaringerne da også - at det fører til den nødvendige vejudvidelse.