Abonnementsartikel

I et 600-siders klageskrift redegører blandt andre Tysklands svar på Danmarks Naturfredningsforening, Nabu, at tilladelsen til byggeriet af en tunnel ved Femern er givet på et ulovligt grundlag.

Mens der begynder at komme skred i byggeriet af Femern-forbindelsem på dansk side, står arbejdet i Tyskland til at blive udsat som følge af en ny klage fra flere miljøorganisationer. Det skriver Ingeniøren.

Det skyldes, at interessealliancen mod en fast Femern-forbindelse, hvis medlemmer blandt andet tæller den tyske naturfredningsforening Nabu, mener, at den vedtagede miljøgodkendelse er ulovlig. Aftalen giver grønt lys til at bygge en knap 18 km lang sænketunnel mellem Rødby og Puttgarden. Men nu er et 600-siders klageskrift altså blevet indgivet til forbundsforvaltningsdomstolen i Leipzig. Samme domstol har tradition for at give den type klager opsættende virkning, hvilket risikerer at forhindre, at byggeriet af selve tunnelen, der i sig selv koster over 50 milliarder kroner, kan gå i gang. Først hvis og når den opsættende virkning bliver ophævet, kan Femern A/S begynde at arbejde i den tyske del af Femern Bælt, skriver Ingeniøren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vil man se, hvilke anker organisationerne har, kan man se mere her. Det har ikke været muligt at få en aktuel kommentar fra Femern A/S - de sender en generel en af slagsen til Maskinteknik:

"Vi respekterer selvfølgelig den tyske retsproces. Vi er velforberedte og er klar til sammen med vores tyske advokater og mange eksperter at understøtte den tyske godkendelsesmyndighed APV-SH bedst muligt i domstolsprocessen."