Abonnementsartikel

I byggeriet har man fået øjnene op for den amerikanske minilæsser, som tidligere mest var kendt i landbruget. Det betyder, at efterspørgslen på at blive forhandler har været stigende.

Hvad har Tistrup-Bounum Smede- og Maskinforretning A/S tilfældes med Vester's Maskinservice og ST Maskintech?

Ja, kan man læse overskriften, er svaret naturligvis, at de alle er blevet forhandlere af Gehl inden for de seneste par måneder. Det er Stenderup A/S, som importerer det amerikansk-producerede maskin-brand i Danmark og Norge, og ejer af Stenderup Mogens Jensen er glad for, at så mange har ønsket at blive en del af forhandlernetværket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har haft en organisk vækst, hvor det er gået fra nabo til nabo. Den vækst har nu spredt sig til forhandlerne, som er begyndt at henvende sig direkte til os. Vores opgave er nu at plukke, så de ligger strategisk rigtigt for hinanden, siger han, og uddyber, at man primært sælger gennem forhandlerledet.

- Vi har ansat folk, som udelukkende kører på byggesektoren, hvor vi tidligere var mest til landbrug. Det har vist sig at være et fornuftigt valg.

I Tistrup-Bounum, der er beliggende ved Ølgod i Vestjylland, er medejer Henning K. Laursen begejstret for det nye samarbejde:

- Vi har længe kigget efter en kvalitetsmaskine, som passer ind i vores produktsortiment. Samarbejdet med Stenderup A/S og Gehl betyder vi kan tilbyde hurtig levering og reservedele tæt på vores lokalområde, lyder det.