Abonnementsartikel

Aarhus Rutebilstation blev tirsdag aften afspærret, da man frygter, at betondækket over parkeringskælderen kan styrte sammen.

Aarhus Kommune Teknik og Miljø har tirsdag aften meddelt regionale trafikselskab Midttrafik, at der er risiko for kollaps af betondækket på Aarhus Rutebilstation. Aarhus Kommune har derfor givet et påbud om omgående rømning af store dele af Aarhus Rutebilstation.

Det er rådgivningsfirmaet Orbicon, som for Aarhus Kommune har lavet en risikovurdering af rutebilstationens betondæk over p-kælderen. Orbicons konklusion er, at det ikke er forsvarligt at benytte arealerne, hverken nedenunder eller ovenover, da risikoen for et kollaps af betondækket ikke kan udelukkes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nedlukningen gælder foreløbig. Der udsendes ny plan i løbet af onsdag. Rutebilstationen er fra 1954. Under betondækket er der fuld kælder.