Abonnementsartikel

Staten og kommunerne bruger færre penge på at lappe huller i asfalten og anlægge nye veje i dag, end man gjorde for fire-fem år siden. Sammenlignet med 2015 er investeringerne i vejnettet faldet med 29 procent, viser en ny analyse.

I 2015 var de samlede investeringer i de danske veje 15 milliarder kroner. I 2019 var tallet faldet til 10,7 milliarder kroner, svarende til et fald på 29 procent. Det skriver Dansk Byggeri.

Tallene stammer fra en analyse fra Dansk Infrastruktur i Dansk Byggeri, der ser på Vejdirektoratets og kommunernes investeringer i veje og broer i perioden 2011 - 2025.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en bekymrende udvikling, for der er virkelig behov for, at vores vejnet bliver opgraderet, siger branchedirektør Henrik Friis, Dansk Byggeri.

Ned ad bakke

Det er investeringerne i nye veje og broer, der er dykket mest.

Sidste år blev der brugt 41 procent færre penge på nye anlæg i forhold til 2015. Siden 2011 har investeringerne i anlæg været størst i 2012 og 2015, hvilket primært skyldes etableringen af Sønderborg-, Holstebro- og Silkeborgmotorvejene.

Udgifterne til vedligehold og drift er også faldet. Her er der sket et fald på 14 procent siden 2011.

Vejdirektoratet i bakgear

Det er især Vejdirektoratets investeringer, der er skrumpet ind, viser analysen. Deres samlede investeringer i nye veje og broer samt drift er faldet med 49 procent i 2019 sammenlignet med 2015.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Desværre har politikerne ikke haft nok fokus på den stigende trængsel på vejene, og derfor er udbygningen af det statslige vejnet haltet gevaldigt efter behovet. Det har forringet vores mobilitet og kostet enorme summer i samfundstab, siger Henrik Friis, Dansk Byggeri.

På kommuneplan er udviklingen den samme. Deres investeringer i veje samt drift toppede i 2015, og er frem til 2019 faldet med 1,3 milliarder kroner, et fald på cirka 15 procent.

- Kommunernes pressede økonomi og anlægsloftet har betydet, at vejområdet de seneste år har været nedprioriteret i forhold til det øvrige velfærdsområde. Vi håber, at fjernelse af anlægsloftet i år kan sætte skub i investeringerne, men vi har også brug for øgede investeringer de kommende år, hvis vejene ikke skal forfalde yderligere. Overordnet er investeringerne nu på et meget lavt niveau sammenlignet med de sidste mange år, siger branchedirektør Henrik Friis.

Stigende pres på vejene

Alt imens investeringer falder, stiger presset på vejnettet. En analyse udarbejdet af Moe Tetraplan for Dansk Infrastruktur har tidligere vist, at trængslen på vejene vil stige med 45 procent frem mod 2025 sammenlignet med 2015, hvis infrastrukturen ikke bliver forbedret.

Det vil gå ud over virksomhedernes muligheder for at tiltrække medarbejdere, hvis pendlerne skal bruge længere tid på at køre den samme strækning, påpeger Dansk Infrastruktur i Dansk Byggeri:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Når vi vender tilbage til mere normale tilstande på den anden side af coronakrisen, vil vi igen se lange køer på vejene, og ujævne veje er desværre ikke et særsyn rundt om i landet. Derfor er det afgørende, at der snart sker noget. Det nytter ikke noget at vente. Politikerne må få sat skub i investeringerne nu. Ellers går det ud over vores smidige arbejdsmarked og væksten i samfundet, siger branchedirektør Henrik Friis og uddyber:

- Desværre ser det ikke ud til, at vores vejnet bliver synderligt forbedret de kommende år på det statslige område. Vi venter stadig på en langsigtet investeringsplan for infrastrukturen, og det har vi efterhånden gjort længe. Ifølge Dansk Infrastrukturs analyse er der udsigt til, at de samlede investeringer i vejene falder yderligere og ender på 8,7 milliarder kroner i 2025 - et fald på 42 procent i forhold til 2015.