Abonnementsartikel

DM&E's årsberetning blev aflagt i bedste coronastil, hvor formanden i stedet for det fysiske arrangement var rykket online.

- Vi må sige, at 2020 blev et meget anderledes år. I bestyrelsen måtte vi også mærke, at det sociale gik lidt i stå. Møderne måtte for en stor del foregå på Teams. Det virke­de, dog i en erkendelse af, at skal der tages beslutninger, er det en fordel at kunne se folks ansigtsudtryk, når meninger og synspunkter fremlægges.

Sådan indledte Søren Ulrik Sørensen sin årsberetning til de særligt inviterede, der så med hjemme fra stuerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

2020 har været et anderledes år for DM&E Entreprenør. Foreningen har normalt en stor fysisk kontakt med deres medlemsvirksomheder, både i form af virksomhedsbesøg, kurser, temadage og så videre.

De fysiske aktiviteter har været en udfordring for brancheforeningen at opretholde, som følge af Covid-19. Det har blandt andet betydet, at en del planlagte netværksdage og kurser, er blevet udsat. Trods Covid-19 har DM&E Entreprenør holdt godt gang i hjulene - foreningen har været omstillingsparat og sikret en god service ud til deres medlemmer.

rich-media-2
Formand Søren Ulrik Sørensen. Pressefoto.

Nyt liv i klimatjek-ordningen

I 2020 har medlemmer af DM&E blandt andet haft mulighed for at tilmelde sig en klimatjek-liste, hvor boligejere har kunne henvende sig for at få et klimatjek af deres bolig. Med et klimatjek kan de få vished om, hvor sårbar deres bolig er over for oversvømmelser, når uvejret rammer - og hvad de kan gøre. Bolius og Miljøstyrelsen har henvendt sig til organisationerne bag, for at få pustet nyt liv i ordningen. Ifølge Tue Patursson, fagekspert i klimasikring hos Videncentret Bolius, går mange boligejere rundt i uvished om, hvordan boligen er rustet imod fremtidens mere ekstreme klima. Et klimatjek er ikke gratis, men forbundet med et gebyr, der fastsættes individuelt afhængig af boligens beliggenhed og størrelse.

- Ordningen fik aldrig den helt store succes i sin tid. I DM&E Entreprenør er vi dog sikre på, at det er en ordning, som kan gavne medlemsvirksomhederne, og derfor er vi gået med i en relancering af ordningen, fortalte formand Søren Ulrik Sørensen til årsmødet.

Entreprenøroverenskomst

Et andet centralt fokusområde i 2020 har været DM&E Entreprenørs samarbejde med GLS-A. Det har blandt andet medført, at entreprenørvirksomheder kan tegne overenskomst gennem GLS-A.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I Danmark er det hovedreglen, at løn- og ansættelsesvilkår aftales mellem arbejdsmarkedets parter. GLS-A har indgået kollektive overenskomster med Fagligt Fælles Forbund, 3F, inden for en lang række brancher. Det gælder også de brancher, som er organiseret i DM&E, sagde Søren Ulrik Sørensen.