Abonnementsartikel

Den svenske producent af tiltrotatorer fortsætter sin udbygning i Europa.

Engcon, som er verdens førende producent af tiltrotatorer, øger sin tilstedeværelse på det hollandske marked ved at starte et salgsselskab. Selskabet, engcon NL, vil i første omgang ansætte en salgschef, en sælger og en ekstra person med fokus på service og reservedele.

- Holland er i meget høj grad et interessant marked for os. Etableringen bliver en vigtig milepæl for Engcon og vil få stor fokus fremover, siger Krister Blomgren, administrerende direktør i moderselskabet engcon Holding.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blomgren forklarer, at der i succesåret 2007 blev solgt ca. 4.500 gravemaskiner i Holland. Til sammenligning blev der samme år i Sverige solgt ca. 2.200 gravemaskiner. Som følge af finanskrisen i 2008 bliver der i dag solgt lidt færre gravemaskiner, men det tror Engcon er noget, som vil ændre sig.

- Vi er overbeviste om, at det hollandske marked langsomt, men sikkert vil nærme sig det niveau, vi så omkring 2007. Vi ser ganske enkelt et stort potentiale i Holland, men dette er også et vigtigt forsøg på at øge Engcons samlede tilstedeværelse på det europæiske marked.

Engcon koncernen består af moderselskabet Engcon Holding AB med sæde i Strömsund i Sverige, og derudover syv salgsselskaber på de respektive markeder Sverige, Norge, Finland, Danmark, England, Tyskland og Frankrig. Engcon-gruppen omsatte i 2014 for ca. 650 mio. SEK med cirka 165 medarbejdere.