Abonnementsartikel

Brancheforeningen fortæller om værdien af et medlemskab af en stærk brancheforening og demonstrerer desuden IT-værktøjer.

DM&E tager igang til Rørcenterdagene den 19. og 20. juni på Teknologisk Institut i Roskilde. På brancheforeningens stand kan besøgende bl.a. blive klogere på, hvad DM&E kan gøre for entreprenører og kloakmestre.

Gæster har samtidig mulighed for at se og prøve it-programmer. Under messen er der naturligvis også mulighed for en dialog med fagkonsulenterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er på messen for at møde vores medlemmer og hilse på kommende DM&E-medlemmer, siger Sebastian Skipper Ravn, der er chefkonsulent i DM&E Entreprenør.

Visio-programmer

På standen viser og demonstrerer DM&E foreningens Visio-programmer: DM&E Skiltemodul og DM&E Kloakmodul samt det elektroniske kvalitetssikringssytem: DM&E AjourKS. Det er værktøjer, som DM&E mener, er til stor gavn og letter arbejdsprocessen med dokumentation og planlægning for entreprenører og kloakmestre.

Skiltemodulet er et tegneprogram, hvor det er muligt at udarbejde specifikke skilteplane fx ved afmærkning ved vejarbejder, mens kloakmodulet er er et program til udarbejdelse af kloaktegninger. AjourKS gør det muligt at lave kvalitetssikring af arbejdet direkte på arbejdspladsen på smartphone eller tablet.