Abonnementsartikel

Stor vækst på nyanlæg og vedligehold af jernbaner gør, at Aarsleff Rail udvider maskinparken med tre nye Cat M323F railmaskiner.

Ifølge materielleder Mogens W. Bengtson er der flere gode grunde til, hvorfor Aarsleff Rail har valgt at købe tre nye Catte.

- Helt klart på grund af maskinens meget lille drejeradius. Maskinen er så kompakt, at vi kan arbejde med den, selv om der er dobbeltspor med trafik, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Maskinen har en svingradius på 1566 millimeter. Den er med hydraulisk drivlinie og kører på en særskilt skinneundervogn med tilhørende dæk.

- Gravemaskinen trækker på skinnehjulene, og det giver en væsentlig besparelse på dækslidtagen, siger Mogens W. Bengtson.

rich-media-2
Key account manager, Birger Hjelm, Pon Equiment (tv) og Mogens Werin Bengtson, Aarsleff Rail. Pressefoto.

Op til omkring 70 procent af tiden bliver maskinen brugt til kranarbejde, for eksempel til lægning af skinner.

- Det er også en af grundene til, at vi valgte denne maskine. Den har en meget stærk og præcis hydraulik. Det er vigtigt med en nøjagtig styring, når der står folk, som skal placere skinnerne med hænderne, siger Mogens W. Bengtson.

Maskinerne, som kører i 24 timers drift, er købt med servicekontrakt og med opkobling til Cats maskinstyringssystem Visionlink.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Visionlink gør, at vi kan optimere vores drift og for eksempel undgå unødvendig tomgangstid, siger Mogens W. Bengtson.

Maskinen er en forbedret udgave end forgængeren. Det kan maskinfører Arne Jakobsen, som har været seks år hos Aarsleff Rail, skrive under på. Han satte sig ned og læste hele manualen fra ende til anden for at lære alle funktionerne at kende.

rich-media-4
At maskinen er kompakt med en lille venderadius har stor betydning. Pressefoto.

- Den har 5 forskellige indstillinger af hydraulikken. Du kan også indstille løftefunktionen, så den kører ned til kun 10 procent af normal hastighed, så du undgår at lave pludselige bevægelser på steder, hvor der ikke er ret meget plads. Den har op til otte indstillinger af bremsekraft, og det er en stor fordel, fordi du kan lave mere moderate opbremsninger til glæde for de kollegaer, der sidder i mandskabsvognen. Og så har maskinen krøjestop, som betyder, at den simpelthen stopper med at dreje, hvis jeg overskrider grænseværdierne. Så jeg er vældig tilfreds med maskinen, siger Arne Jakobsen.