Abonnementsartikel

En ny aftale med Topcon sikrer Scantruck eneforhandlingen af udstyr til Vertical Construction. Aftalen er en understregning af Scantrucks ambitioner på markedet for intelligente løsninger til bygge- og anlægsbranchen.

Som eneforhandler af Topcon udstyr til Vertical Construction - VC - gearer Scantruck for alvor op for sine digitale aktiviteter. I forvejen er Scantruck blandt markedets frontløbere som leverandør af Smart Construction, der hjælper virksomheder med at arbejde mere effektivt ved at samle data og give indsigt og visualisering i realtid af fremskridtene på projektet.

Nu går de et skridt videre med forhandlingen af VC.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vores ambition er at udbygge vores position på markedet for Smart Construction. Samtidig tilbyder vi nu også Vertical Construction, hvor vi har udstyret, den tekniske viden og tilgængelig support til afsætning, opmåling og kvalitetssikring, siger Jan Larsen, Technology Products Manager i Scantruck og specialist på Topcon og Smart Construction.

Digital tvilling i fremgang

Med VC forstås alle aktiviteter over jord. Det indebærer udstyr og teknisk hjælp til at skabe kommende byggerier i en digital udgave, før de påbegyndes og få klarhed over alle detaljer.

Men det er også et vigtigt redskab til at digitalisere eksempelvis installationer i eksisterende bygninger. Især hvis der er usikkerhed på projektets fysiske tegninger.

- Med en digital tvilling skaber man en virtuel kopi af en opført bygning. Digitaliseringen sker ud fra en scanning og opmåling med anvendelse af Topcons udstyr. De digitaliserede data giver præcise informationer om eksisterende bygningers installationer såsom ventilation, rørføringer og elinstallationer. Det har stor værdi ved renoveringer og ombygninger eller blot for at skabe klarhed og dokumentation over installationernes præcise placering, siger Jan Larsen og fortsætter:

- Her har Topcon et fedt værktøj, som kan scanne hele bygninger og sammenholde resultatet med fysiske tegninger. Så ser man virkeligheden, og er der afvigelser, kan man opdatere tegningerne eller bygge om. I Danmark er vi endnu ikke så langt på det område, men det vil helt sikkert komme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Scantruck er både forhandler af Topcon udstyr, og har de digitale specialister, som kan udføre arbejdet med skabelsen af en digital tvilling. I efteråret blev Scantrucks specialister trænet og uddannet i VC, og har netop fået udstyret til rådighed til udførelse af VC.

Det digitale team hos Scantruck består både af teknikere og montører. I oktober blev det forstærket af Peter Ladegaard som ny teknisk chef for Scantrucks Topcon- og IMC-afdeling for intelligent maskinstyring.