Lyt til artiklen:

Glatførebekæmpelse i København kommer i udbud 2022

00:00
Hastighed: ???x
05:27

I Københavns Kommune forventer man at sende glatførebekæmpelsen fire eller seks år i udbud i forsommeren 2022.

I 2021 har man i Københavns Kommune 168 kontrakter angående glatførebekæmpelse med 47 forskellige entreprenører. I forsommeren 2022 forventer enhedschef for Kørsel og Vintertjeneste i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, Torbjörn Haggquist, at kontrakterne kommer i udbud, men det er fortsat ikke bestemt, om de kommer til at gælde for en fire eller en seks-årig periode.

De nuværende kontrakter blev indgået i 2016 - de blev tegnet for fire år med to års forlængelse, og i nye kontrakter kommer igen til at gælde, at en rådighedsbetaling gerne skulle betale basisforankringen af maskinen, og så skal en fastsat kørepris betale manden på maskinen og driften, når der er behov for glatførebekæmpelse.

20 procent mere vejareal

Med den aktuelle indsatsplan for glatførebekæmpelsen, med et budget for 2021 på 45 mio. kroner, kan alle veje i Københavns Kommune normalt gøres farbare på seks timer, hvis altså frosten og det glatte føre sædvanen tro sætter ind i aften og nattetimerne. Men vejarealet er i hastig vækst i takt med at også byen vokser, og det betyder, at ruteplanlægningen skal følge med tiden, forklarer Torbjörn Haggquist.

rich-media-1
Når sneen lægger sig kommer traktorerne på vejene. Arkivfoto: Morten Damsgaard

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vejarealerne i København er steget med cirka 20 procent siden år 2000, og det dækker vi. Det er en løbende proces, og oftest er det sådan, at man laver tillæg, at man laver små ruteændringer ved hele tiden at gøre ruterne lidt længere. Men på et tidspunkt så knækker filmen, og så må man ind og ombryde det hele, siger Torbjörn Haggquist.

I Københavns Kommune blev kørebaneruterne for to år siden omlagt på ét niveau, og det er en kompleks opgave at inddele byens mange veje, cykelstier og pladser i nye ruter for kommunens egne folk og for underentreprenørerne.

- Den oprindelige ruteplan var fra omkring år 2000, og det tog tre mande-måneder bare at omlægge ét rutekompleks. Det er en voldsom opgave, lyder det fra enhedschefen, der året rundt holder til på Amager Strandvej, hvor Københavns Kommunes har sit centrale saltlager og opmagasinering af vintermateriel.

Differentieret maskinpark

I og med der hele tiden kommer flere biler, flere cykelstier og parkeringspladser til i bybilledet, så kalder det på en stadig større differentiering af maskinparken.

rich-media-2
Vinter og sne i København kræver brug af en differentieret maskinpark. Foto: Jakob Tilma

- Der findes ganske få specialmaskiner, men samlet set kalder udviklingen på mindre maskiner, lyder det fra Torbjörn Haggquist.

I dag består Københavns Kommunes maskinpark til glatførebekæmpelse og snerydning totalt set af 100 stk. store landbrugstraktorer, 10 stk. 4-akslede lastbiler, 32 stk. mindre (32 KW) traktorer og 42 små (16 KW) traktorer. Heraf er 9 stk. 4-akslede lastbiler og 10 stk. mindre traktorer fra kommunens egen maskinpark, oplyser Teknik- og Miljøforvaltningen.

Og det er ikke kun størrelsen på maskinerne, der skal tages i betragtning i den nye udbudsrunde; køretøjerne skal også have en grønnere profil end i tidligere udbudsrunder.

Krav om HVO diesel

Brugen af HVO diesel (Hydrogenereret Vegetabilsk Olie) vinder stadig større indpas i specielt byerne, og i København forventer Teknik- og Miljøforvaltningen at kørsel med den grønne diesel bliver et krav i forbindelse med det kommende udbud i forsommeren 2022.

Men overvejer man at byde ind på en eller flere kontrakter i forbindelse med udbuddet, så betyder det ikke, at man på forhånd skal råde over de miljørigtige maskiner. Forud for den seneste kontraktindgåelse fik entreprenørerne mulighed for at byde ind med fiktive traktorer, altså traktorer som de ikke på forhånd ejede. Og i forhold til tildelingskriterierne, så fik entreprenørerne bonus efter jo nyere en maskine, de bød ind med. Det gjorde det muligt at byde ind med en maskine, de ikke ejede endnu, forklarer Torbjörn Haggquist om metoden, der gerne skulle sikre en grøn glatførebekæmpelse i byen.

- Så fik de tildelt bonussen, og ved kontraktunderskrivelse skulle de stille med en underskrevet købsaftale på den traktor, de havde defineret i deres udbud, forklarer Torbjörn Haggquist.

Traktorer i miljøzoner

Når en stor del af glatførebekæmpelsen i byerne typisk sker med landbrugstraktorer, så betyder det også, at de sjældent lever op til reglerne for kørsel i miljøzoner, som typisk benyttes ved motoriseret arbejde i byerne. Men i forhold til de store traktorer, så har det ikke betydet, at København er blevet yderligere forurenet af den grund.

rich-media-3
Der er ifølge Torbjörn Haggquist ikke miljøkrav til de store landbrugstraktorer, der skal rydde sne i København. Foto: Jakob Tilma

- De eneste traktorer, der ikke skal have det, det er de 100 landbrugstraktorer ud fra devisen om, at dem der ikke kører, de forurener ikke. Der er ingen grund til at animere bønderne til at købe flere traktorer, hvis de ikke skal køre. Så vi kigger på, hvor meget de kører, og så laver vi et Tier-krav, altså et motoralder-krav lyder det fra Torbjörn Haggquist.

Problemerne med de små traktorer og mindre maskiner opstår typisk fordi de ikke kører efter Euro-normen. De kører efter Tier og Stage, og den er ifølge enhedschefen ikke lige så god som Euronormen.

- Hvis vi havde kørt lastbiler, så skulle de køre Euro 6 alle sammen. Det er et stykke tid siden der er lavet nye Tier og Stage-definitioner, så nu går vi ind og siger, at vi skal bare have det højeste, siger Torbjörn Haggquist.

Ifølge Videncenter for non-road mobile maskiner ved Teknologisk Institut viser en europæisk konsekvensanalyse, at non-road mobile maskiner i EU står for ca. 15 procent af NOX-udledningen og 5 procent af partikeludledningen.