Lyt til artiklen:

Sjørup Group modtager certifikat af Bosch Rexroth

00:00
Hastighed: ???x
03:23

Abonnementsartikel

Den 4. november 2021 blev Sjørup Group godkendt og udnævnt af Bosch Rexroth som Certified Excellence Partner.

Vi i Sjørup Group er utrolig glade for den nye titel som Certified Excellence Partner, og for den tillid Bosch Rexroth har vist os, skriver Sjørup Group i en pressemeddelelse.

Bosch Rexroth stiller kontinuerligt større krav til deres partnere for at sikre den absolut bedste standard gennem deres forhandlernet. Bosch Rexroths mål var at reducere forhandlernettet til nogle få, men meget kompetente partnere i Danmark, og Sjørup Group er netop godkendt som den ene af nu kun to forhandlere i Danmark indenfor mobilhydraulik.

Certified Excellence er et internationalt partnerkoncept hos Bosch Rexroth. Kravene til en certificering er, at man som virksomhed leverer den bedste og mest pålidelige service til kunderne. Der er defineret standarder for produkter og ydelser til kvalificerede partnere. Med Certified Excellence programmet gennemgår alle partnere over hele kloden en certificeringsproces for at sikre høj kvalitet og kompetent service.

Som begrundelse for udvælgelsen udtaler Bosch Rexroths Divisionschef i Danmark Jens Lynge Rasmussen:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Ud fra Sjørup Groups markedskendskab, erfaring, engagement og gode service til vores kunder, ser vi dem som den ideelle Certified Excellence Partner. Vi ønsker, at vores kunder oplever den bedste og mest pålidelige service, og her er Sjørup Group en perfekt partner. De har siden opstarten som Sales Partner været engageret og sørget for, at Bosch Rexroth kunder fik den bedste kundeoplevelse - både i form af levering af komponenter samt håndtering af efterspørgsler og assistance. Vi ser frem til et langt og tillidsfuldt samarbejde og er sikre på, at Sjørup Group kan leve op til de høje standarder, vi sætter.

Sjørup Group har gennem de seneste år netop haft stor fokus på optimering af arbejdsgange, udbygning af lagerbeholdning samt salgs- og markedsføringstiltag. Dette har sikret virksomheden et stærkt fundament som en af de førende grossister af reservedele til traktor og entreprenørmaskiner.

- Vores stærke markedskendskab og knowhow indenfor især traktor reservedele har helt sikkert haft afgørende betydning for den succes vi har oplevet med Bosch Rexroth, og denne nye titel, siger produktchef Michael Korsbæk Jensen, Sjørup Group, og fortsætter:

- Vi har i de fem år som Sales Partner med Bosch Rexroth, haft konstant stigende salgsrater samt løbende udvidelse af produkter på vores eget lager. Bosch Rexroth´s produktsortiment er meget omfattende, og vi arbejder dagligt på, at finde nye produkter til hurtig levering fra eget lager. Vores passion er at levere den bedste service samt finde de produkter som giver værdi for vores kunder.

Der venter nu en periode med fokus på forretningsudvikling og salg af komponenter fra Bosch Rexroth. Med det følger også en målrettet indsats overfor flere forskellige brancher, der anvender maskiner og udstyr i form af traktorer og entreprenørmaskiner.

- Ekspertisen, der er opbygget gennem mange år inden for landbrugssektoren, er nu også er ved at blive udbygget indenfor entreprenørsektoren, siger ejer af Sjørup Group, Ole Lauridsen.

- Målet har hele tiden været at være en dybt professionel virksomhed med fokus på forretningsudvikling til gavn for kunderne. Det så vi tydeligt under Covid19, hvor vi fastholdt en kontinuerlig vækst - ofte grundet vores store varelager af reservedele, som ingen helt kunne matche.

rich-media-1
Certifikatet fra Bosch Rexroth, tildelt Sjørup Group. Pressefoto: Sjørup Group.