Lyt til artiklen:

ActivumSG-køb af KPC Holding gennemført

00:00
Hastighed: ???x
02:43

Abonnementsartikel

Casa-ejeren ActivumSG's køb af KPC Holding er gennemført og 500 medarbejdere samlet.

Casa og KPC er nu klar til at gennemføre den sammenlægning, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendte i maj. Det står klart, efter ActivumSG i dag har gennemført købet af KPC Holding, der har mere end 40 års succeshistorie bag sig.

- Vi har store ambitioner for, hvordan vi i fremtiden bygger endnu flere af danskernes bæredygtige boliger og arbejdspladser. Med sammenlægningen af Casa og KPC samler vi 500 medarbejdere fra allerøverste hylde i branchen. Vi får flere kompetencer, en stærk markedsledende position og en særdeles solid ordrebog i ryggen. Vi står nu bedre rustet end nogensinde til at vokse, vinde nye projekter, siger Torben Modvig, CEO i Casa, der fortsætter i rollen som CEO for det sammenlagte selskab.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Casa og KPC havde tilsammen en omsætning på mere end 5 milliarder kroner i 2021 og en samlet bundlinje på mere end en halv milliarder kroner. Det samlede selskab vil fremover kunne løfte flere og større bæredygtige byudviklingsprojekter og sætte nye, højere standarder for, hvor grønt og fremtidssikret man kan bygge i Danmark. Således har det nye selskab et ambitiøst, bæredygtigt mål om, at alle nye boligprojekter fra 2023 skal være certificeret bæredygtige.

- Med købet af først Casa og nu KPC er det lykkedes at samle to meget veldrevne virksomheder, med komplementære kulturer, og skabe den største udviklings- og byggevirksomhed indenfor dansk boligbyggeri. Den samlede virksomhed giver vores investorer en fantastisk indgang til det stærke danske boligmarked, hvilket gør investeringen særligt interessant for vores europæiske fond, siger Stefan Mohr, Head of European Corporate Transactions, ActivumSG.

Samlet ledelse

Casa og KPC bliver allerede fra i dag ledet af en samlet direktion. Topledelsen består af Torben Modvig som CEO, Jesper Henkel som CPO, Jan Aarestrup som CFO samt Michael Storgaard som COO. Det nye selskab er landsdækkende med kontorer i København, Horsens, Herning og Aarhus.

Bo Knudsen, tidligere adm. direktør i KPC, vil fremover bidrage til det sammenlagte selskabs vækstrejse som seniorrådgiver, mens at han og Poulsen-familien bliver minoritetsaktionærer i det sammenlagte selskab - en investeringsmulighed, samtlige medarbejdere også får.

Over de kommende måneder bliver selskabernes aktiviteter og systemer lagt sammen.