Lyt til artiklen:

NCC udlægger ekstra stærk genbrugsasfalt for RGS Nordic

00:00
Hastighed: ???x
02:27

Abonnementsartikel

Miljøvirksomheden RGS Nordic får en nyasfalteret plads ved deres nye anlæg i København, som er bygget op af genbrugsasfalt og knuste granitmaterialer, der giver belægningen en høj kvalitet og stor styrke overfor tung trafik.

RGS Nordic er specialister i behandling af forurenet jord, industrispildevand og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. Virksomheden driver 22 modtage- og behandlingsanlæg i hele landet, og i disse dage hjælper NCC med at udlægge asfalt på en af RGS Nordics lokationer i København - en 51.000 kvadratmeter stor plads, som skal anvendes til et nyt behandlingsanlæg i Nordhavn.

50 procent genbrugsasfalt

Opbygningen består først og fremmest af 10 centimeter asfalt-bærelag af typen GAB I, som er særligt velegnet til pladser og veje med høj trafikbelastning. Asfalten er produceret med 50 procent genbrugsasfalt, som kommer fra RGS Nordic selv. På den måde begrænses brugen af jordens ressourcer samtidig med, at CO2 belastningen fra produktet reduceres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Asfalt er overvejende et naturmateriale. Det betyder, at næsten al gammel asfalt er 100 procent genbrugelig. Når vi genbruger gammel asfalt i den nye asfalt, sker der derfor en direkte genanvendelse, fordi man bibeholder værdien på de materialer, der indgår. Samtidig undgår vi de energikrævende processer, som nye materialer skal gennemgå, før de kan anvendes i asfaltproduktionen, siger Ary Akrawy, salgs- og entrepriseleder i NCC Industry, Asfalt.

rich-media-2
Ovenpå bærelaget lægges et tre centimeter tykt slidlag af asfaltbeton. Foto: Jonathan Grevsen

Han fortæller, at andelen af genbrugsmaterialer i belægningen på pladsen i Nordhavn ikke har nogen negativ indvirkning på kvaliteten af asfalten, tværtimod:

- Vi opnår faktisk en bedre kvalitet, da den knuste asfalt indeholder en væsentlig andel knuste granitmaterialer, som normalt ikke anvendes i denne type asfalt, og det er med til at styrke belægningens holdbarhed, siger Ary Akrawy.

Asfalt til tung trafik

Når bærelaget er anlagt, lægger NCC et tre centimeter tykt slidlag af asfaltbeton. Denne type slidlag har en enorm styrke og er derfor ligesom bærelaget velegnet til industriarealer med tung trafik.

Slidlaget indeholder 30 procent genbrugsasfalt, som udelukkende består af granitmaterialer, og som derved sikrer høj stabilitet. På den måde vil arealet være gearet til hård trafik og vridende belastning fra lastbiler og andre tunge køretøjer, der lægger vejen forbi pladsen i fremtiden.