Lyt til artiklen:

Sennebogen klar med ny batteri-elektrisk materialehåndteringsmaskine

00:00
Hastighed: ???x
01:44

Abonnementsartikel

Producenten udvider nu sit elektriske udvalg med modellen 817 E Electro Battery.

Om kort tid kan den danske Sennebogen-importør, OP System, præsentere en nyskabelse fra den tyske producent. En batterielektrisk materialehåndteringsmaskine, som ifølge producenten kombinerer batteri og kabeltilslutning, så den kan blive ved at arbejde.

Rene batteridrevne enheder, der allerede er på markedet, har indtil videre vist sig at være ufordelagtige på grund af batteriernes begrænsede driftstid. Men i det nye 817 E Electro Battery har Sennebogen udviklet en teknisk løsning, så det er muligt at arbejde videre med maskinen, selv når den er tilsluttet lysnettet til opladning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dobbelt strømstyring

Ved netdrift sikrer dobbelt strømstyring, at strømforsyningen fra lysnettet bruges til arbejdsbevægelserne, samtidig med at den indgående overskudseffekt også oplader batterierne. Med en indbygget 44 kW oplader kan 817 E Electro Battery oplades i en standard industristikkontakt.

- 817 E Electro Battery har en rækkevidde på 9 m og en arbejdsvægt på 18 tons, fortæller Morten Espersen, der er ansvarlig for salg af Sennebogen maskiner hos den danske importør OP System.

6-8 timer på batteri

Maskinens batterilevetid er 6-8 timer afhængig af arbejdsopgaven. Ved 2.000 driftstimer om året med energiproduktion fra vedvarende energikilder sparer den batteridrevne materialehåndtering i gennemsnit 31.800 kg CO2 om året sammenlignet med dens dieseldrevne modparter - og med lige stor bevægelsesfrihed.

Morten Espersen forventer at maskinen lander i Danmark inden udgangen af første kvartal i år.