Lyt til artiklen:

Midtjysk entreprenør borer sig tværs under stor sø

00:00
Hastighed: ???x
02:27

Abonnementsartikel

Søren Knudsen A/S' boremaskine har spillet en helt essentiel rolle på en entreprise ved Ry.

Der skal en seriøs boremaskine til, hvis man vil bore et hul i jorden på 522 meter.

Heldigvis er entreprenør Søren Knudsen A/S i besiddelse af sådan en.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det var nemlig lige nøjagtig den distance, der skulle bores i sidste uge, da entreprenøren skulle trække en strøm- og fiberforbindelse hele vejen under Gudensø ved Ry.

Entreprise med mange boringer

Og det var slet ikke den første gang, at 45-tons boremaskinen fra Prime Drilling var i aktion i forbindelse med netop denne entreprise.

Området, hvori den i alt 15 kilometer lange ledning skal anlægges, byder nemlig på en masse fredede arealer.

rich-media-2
Når man var dybest, var man 13-15 meter under vandspejlet på Gudensø. Pressefoto.

- Det er en rigtig omfattende opgave med mange styrede underboringer. Miljøministeriet og de implicerede kommuner har haft en række krav til, hvordan ledningen skulle etableres, fordi der er meget fredet skov og mange fortidsminder i området, fortæller Brian Bylov, der er leder for Søren Knudsen A/S' boreafdeling.

- Ved asfaltveje lød afstandskravet på én meter fra asfaltkanten, men vi skulle samtidig holde en afstand på to meter fra træerne. Og når der ofte kun er én meter mellem asfaltkanten og træerne, så har man en udfordring, forklarer Brian Bylov.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Aarsleff påbegynder kystsikring af 500 boliger

Se også:

Aarsleff påbegynder kystsikring af 500 boliger

Derfor har entreprenøren fundet en række spots, hvor man kunne overholde de forskellige afstandskrav, og etableret ledningen ved at bore mellem dem i stedet for at grave et klassisk tracé. Samlet har man boret omtrent 11 kilometer af den 15 kilometer lange strækning.

Dybt under vandspejlet

Og en del af den har man altså etableret under Gudensø. Omtrent 340 meter af den 522 meter lange boring var under vand, og på de dybeste steder var man 13-15 meter under vandspejlet.

De tre dage, hvor boringen fandt sted, havde Søren Knudsen A/S en båd i vandet, så entreprenøren hele tiden kunne følge processen.

- Så sidder man fysisk og holder øje med eventuelt udslip af boremudder i vandet eller om boringen har den rigtige retning, siger Brian Bylov.

Otte mand var kontinuerligt beskæftiget i 18 timer i døgnet de tre dage, hvor boringen fandt sted.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er ikke så ofte, det sker, at vi borer under sådan en sø, så det har været en speciel opgave, siger Brian Bylov.

Nu er man i gang med at trække kablerne, og snart venter den afsluttende del af det samlede projekt, som har varet siden slutningen af november.

rich-media-7
Pressefoto.