Lyt til artiklen:

Roskildeentreprenør øger overskud markant

00:00
Hastighed: ???x
01:29

Abonnementsartikel

Gorm Hansen A/S kom stærkt gennem seneste regnskabsår.

Bundlinjen hos Roskildeentreprenøren Gorm Hansen A/S blev forbedret en hel del gennem seneste forskudte regnskabsår i forhold til året før.

Således landede resultatet før skat i perioden 1. juli 2022 til 30. juni 2023 på 25,6 millioner kroner mod 14,1 millioner året før.

Artiklen fortsætter efter annoncen

"Selskabets omsætning og resultat er bedre end forventet i den seneste offentliggjorte årsrapport, som følge af stor aktivitet," lyder det i ledelsesberetningen i årsregnskabet.

Ledelsen anser resultatet som tilfredsstillende, og med udgangspunkt i selskabet ordrebeholdning forventer ledelsen en omsætning på samme niveau i indeværende år.

Virksomheden arbejder blandt andet med jordarbejde, kloakering og fjernvarmeetablering. Gorm Hansen A/S er et af flere entreprenørfirmaer, der har valgt at satse mere på fjernvarmeprojekter.

- Vi har også tidligere lavet fjernvarme i mindre skala. Men i starten af året tog vi en strategisk beslutning om mere fokus på området. I den forbindelse ansatte vi fire rigtig dygtige fjernvarmesmede, og vi er også ved at tilpasse maskinparken, fortalte projektleder Frederik Holmberg tidligere på efteråret, da Maskinteknik besøgte Gorm Hansen på et fjernvarmeprojekt i landsbyen Vallekilde.

Fjernvarme på vej i Vallekilde

Se også:

Fjernvarme på vej i Vallekilde