Lyt til artiklen:

Erhvervsfyrtårn Femern har åbnet for ny pulje på syv millioner kroner

00:00
Hastighed: ???x
03:05

Abonnementsartikel

Puljen kan søges frem til marts i år og kan søges af SMV'er, små og mellemstore virksomheder, og videns-institutioner.

Bygge- og anlægsbranchen er i udvikling, og både den digitale og bæredygtige omstilling kalder på nye løsninger for at følge med.

Nu skal den nye Innovationspulje under Erhvervsfyrtårn Femern være med til at udvikle sådanne løsninger med en puljesum på syv millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver Erhvervshus Sjælland i en pressemeddelelse.

Innovationspuljen hører under Erhvervsfyrtårn Femern, som udvikler innovative løsninger for fremtidens infrastruktur med afsæt i Femern Bælt-forbindelsen. Derfor kommer projekterne også til at spille en vigtig rolle i den fortsatte udvikling af bygge- og anlægsbranchen både i Danmark og på globalt plan, lyder det.

850.000 tons gods sejlet til Femern-projektet i 2023

Se også:

850.000 tons gods sejlet til Femern-projektet i 2023

- Innovationspuljen Erhvervsfyrtårn Femern 2 er målrettet videns-institutioner og SMV'er. Det er en oplagt mulighed for at få hjælp til at løfte virksomhedens innovationsindsatser i samarbejde med videns-institutioner og andre virksomheder.

- Samarbejde med andre aktører sikrer færre blinde vinkler og mere nuancerede løsninger samt indsigt i nye arbejdsområder, målgrupper eller markedet, siger Pernille Remming, Innovationskonsulent i organisationen We Build Denmark, i pressemeddelelsen.

Fremtidens mega-infrastruktur

Selvom den nye innovationspulje tager afsæt i Erhvervsfyrtårn Femern, rækker visionerne og ambitionerne udover projektet og har til formål at komme hele samfundet til gavn langt ude i fremtiden, lyder det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fire konkurrenter går sammen om genbrug af byggematerialer

Se også:

Fire konkurrenter går sammen om genbrug af byggematerialer

- Ambitionerne med puljen er at hjælpe innovative projekter godt på vej, som skal være med til at støtte op om fremtidens mega-infrastruktur som det, vi ser ved Femern-forbindelsen, siger Mikkel Sørensen, projektleder hos Erhvervshus Sjælland.

- Det er en pulje, som er med til at udvikle nye løsninger, der ikke blot kommer erhvervslivet og branchen til gode, men som også skaber nye samarbejder på tværs af virksomheder og videns-institutioner til gavn for alle involverede, men også samfundet og Danmarks position inden for bæredygtighed og mega-infrastruktur, siger projektlederen.

Eksempler på projekter

Innovationspuljen skal understøtte innovationsprojekter og kan for eksempel være en digital løsning eller innovative materialer.

Det kan også være en løsning til monitorering, behandling eller erstatning af materialer som asfalt, jord, sediment eller cement.

Nogle eksempler kunne være grønnere fremstilling af cement, genbrugsløsninger til asfalt eller bæredygtige løsninger til anlægsbyggepladsen. Mulighederne er mange og en oplagt mulighed for unikke tværgående samarbejder, lyder det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

RGS Nordic investerer i robotsorteringsanlæg til byggeaffald

Se også:

RGS Nordic investerer i robotsorteringsanlæg til byggeaffald

- Den nye pulje er en perfekt mulighed for robotvirksomheder og forskningsinstitutioner at samarbejde om at udvikle nye automationsløsninger til byggepladsen, siger Søren Elmer Kristensen, CEO i Odense Robotics.

Puljen kan søges frem til marts 2024.