Lyt til artiklen:

Tre nye Catte i stald hos Mercantec

00:00
Hastighed: ???x
02:03

Abonnementsartikel

Tre spritnye gravemaskiner ankom fredag til Mercantec, som første led i et nyt samarbejde mellem Zeppelin Danmark og uddannelsesinstitutionen.

Både elever og lærere fra maskinføreruddannelsen på Mercantec i vestjyske Ulfborg havde med spænding ventet på dagen i dag, hvor tre nye Cat gravemaskiner blev leveret til skolen.

Maskinerne skal undgå i Mercantecs uddannelser, og de er samtidig en markering af det nye samarbejde, som skolen har lavet med Zeppelin Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Foto: Torben Jastram.

De tre maskiner er en 301.8 minigraver med tilt, en 306 med 1D maskinstyring og Rototilt samt en 323 med fuld 3D maskinstyring og Rototilt.

- En god uddannelse her hos os kræver gode rammer, det vil sige først og fremmest gode undervisere og godt grej. Vi har måske hængt lidt i bremsen med grejet på det sidste, så jeg er naturligvis meget glad for det nye samarbejde, sagde uddannelseschef Mogens Hansen under en lille markering i forbindelse med maskinernes ankomst.

rich-media-3
Produktchef Anders Thomsen fra Zeppelin fortalte kort lidt om de tre maskiners egenskaber og udstyr. Foto: Torben Jastram

- Vi skal undervise med og i den nyeste teknologi, så vores elever lærer alt om brændstofsøkonomi og brugen af de mange nye teknologiske løsninger, sagde han videre.

Salgschef hos Zeppelin Danmark, Michael Bahn Jørgensen, tilføjede:

- Der er rigtig meget teknologi i maskinerne i dag, der kan hjælpe føreren til et bedre og hurtigere resultat med mindre brændstof, og samtidig løfter det både sikkerhed og komfort. Men det bliver ikke altid brugt nok, fordi maskinførerne ikke nødvendigvis kender de mange muligheder. Det får de nye elever mulighed for nu. Vores specialister hjælper jer - både lærere og elever - til at komme i gang, sagde salgschefen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-5
Foto: Torben Jastram.

Han lagde samtidig op til, at eleverne også kan komme på besøg hos Zeppelin i Skejby, for at møde maskinerne og Zeppelin-teamet på hjemmebane.

Efter sommerferien er det planen, at der skal leveres flere maskiner fra Cat. i Første omgang er der tale om et par læssemaskiner.

rich-media-6
Foto: Torben Jastram.