Abonnementsartikel

Særligt modellen 7.63C er et besøg værd.

Den italienske maskinproducent Venieri har gennem 2016 introduceret nye modeller af gummihjulslæssere. Senest i segmentet 7,6-9,5 ton. I Danmark forhandles de af Brdr. Holst Sørensen, som tager flere af de nye maskiner med på Agromek, der begynder 29. november i Herning.

På sin stand vil den danske importør og forhandler præsentere modeller i intervallet 4,1 til 14,6 ton. Helt konkret kan man som besøgende se modellerne 2.63C Plus på 4,1 tons og 50 hk motor, 7.63 på 7,6 tons og med 106 hk samt 13.63 med en vægt på 14,6 tons og med en motorkraft på 177 hk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Særligt modellen 7.63C er interessant, da den har fået et nyt design og en ny kabine med buet frontrude. Det skal sikre et optimalt udsyn i fuld løftehøjde og fjerne de blinde vinkler. Ud over at få optimal udsigt til alle maskinens hjørner vil maskinføreren også kunne nyde en støjsvag maskine, lover Brdr. Holst Sørensen.

Venieri har til modeller med mere end 50 Hk valgt Deutz som motorleverandør for at imødekomme emissionskravene i Stage 3B. Hydrostatisk transmission er desuden standard i alle Venieri modeller.