Abonnementsartikel

For at undgå klemme-ulykker med motorbører har Bejco udviklet en klemmesikring, der lever op til kravene fra Arbejdstilsynet.

Ifølge Arbejdstilsynet kommer 1.100 ansatte hvert år ud for alvorlige arbejdsulykker på arbejdspladsen, og det skal der gøres noget ved, mener man blandt andet hos Lohke Materieludlejning.

Alle Lohkes motorbører er fra Bejco, bl.a. fordi disse bører har klemmesikring, der kan være med til at forebygge en eventuel ulykke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Føreren af motorbøren går typisk med 400-500 kg lige op af maven, og der er desværre sket adskillige arbejdsulykker, hvor føreren er kommet i klemme. Ulykkerne har givet anledning til et påbud fra Arbejdstilsynet overfor producenter og importører. Vi har hos Bejco & Kramac Maskincompagni bygget basismaskinen op omkring sikkerhed med bl.a. klemmesikring, som sikrer at motorbøren stopper og automatisk kører fremad, hvis bøjlen møder modstand. Dermed forhindres at føreren bliver klemt mod en forhindring, siger Børge E. Jørgensen, indehaver af Bejco & Kramac Maskincompagni.

Vi har bygget basismaskinen op med bl.a. klemmesikring, som sikrer at motorbøren stopper og automatisk kører fremad, hvis bøjlen møder modstand. Dermed forhindres at føreren bliver klemt mod en forhindring.

Indehaver Børge E. Jørgensen

Bejco & Kramac Maskincompagni

- Vi har et super godt samarbejde med Lohke Materieludlejning as. Det er tydeligt, at virksomheden sætter en stor ære i at passe på deres kunder. Jeg tror faktisk, at Lohke er den eneste udlejer i landet, der har klemmesikring på alle deres motorbører, fortsætter han.

Kunderne er glade for den ekstra sikkerhed.

- Vi er fast kunde hos Lohke Materieludlejning as, og vi har for nylig haft en stor opgave, hvor vi havde behov for en masse motorbører. Vi oplevede, at de mange maskiner blev leveret som aftalt og de fungerede alle perfekt. Hos Vesti Olsen & Hansen a/s har vi stor fokus på arbejdsmiljøet for vores medarbejdere på byggepladserne. Vi går rigtigt meget op i sikkerheden for vores ansatte, og det er rart, at man som ansvarlig leder ved, at sikkerheden er i top, siger Christian Vesti Olsen, adm. direktør hos Vesti Olsen & Hansen a/s.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hos Lohke Materieludlejning as er de meget optaget af at maskinerne er i god stand og at sikkerheden er i top.

- Det har altid været en selvfølge hos os, at vores kunder får udleveret grej, der er gennemtestet inden udlejning. Lige så vigtigt er det for os, at vælge produkter og leverandører med omhu, så vi kan stole på, at det materiel vi udlejer er sikkerhedsmæssigt i orden og lever op til de lovmæssige krav, fortæller produktansvarlig Peter Kew.