Abonnementsartikel

Ford introducerer nu varebilsteknologien EcoGuide, der hjælper med at spare på brændstoffet ved at forudse vejen forude.

Teknologien bruger satellitnavigation til at analysere vejforholdene og førerens kørselsmønster. Med disse data foreslår systemet den mest brændstofeffektive måde at køre på - med feedback i instrumenteringen.

- Alle bilister har for eksempel oplevet at fejlvurdere vinklen på et skarpt sving, hvor man må bremse hårdt op inden svinget for så at accelerere hurtigt op igen efterfølgende. Det tærer på brændstoføkonomien. EcoGuide hjælper med at undgå disse situationer, så man både sparer brændstof, tid og stress i sin varebil, forklarer Michael McDonagh, chefingeniør for varebiler hos Ford Europa.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ford vil introducere EcoGuide i den nye Transit, Transit Custom og Tourneo Custom midten af 2019.

EcoGuide-teknologien forudsætter, at varebilen har navigation, der fås som ekstraudstyr.

- Når man på forhånd får besked om de kommende vejforhold, kører man mere glidende og undgår unødvendig opbremsning, og det kan forbedre ens brændstofeffektivitet med op til 12 procent, siger Rebecca Ashton, forskningschef hos den engelske trafiksikkerhedsorganisation IAM RoadSmart, der afholder kørekurser med fokus på brændstofbesparelser.