Abonnementsartikel

28.000 kubikmeter beton er lagt i jorden samt meget andet på stort byomdannelses-projekt.

De seneste år har en central del af Odense bymidte være omdannet til en stor byggeplads.

Det er sket som et led i udførelsen af Odense Kommunes og Realdanias ambitiøse vision om at omdanne den tidligere firsporede Thomas B. Thriges Gade til et levende og aktivt byområde med boliger, caféer og kulturinstitutioner. Under jorden er der etableret et toetagers parkeringsanlæg med plads til 1000 biler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Parkeringskælderen består blandt andet af 2.000 betonelementer, der er installeret ved hjælp af de mange kraner på byggepladsen. Foto: Hannah Paludan Kristensen.

Første halvdel af anlægget er allerede i drift, og entreprenøren Züblin har netop afleveret sin del af projektet til bygherren Fra Gade til By, så anden del af parkeringskælderen kan åbne som planlagt til sommer.

Züblin har lagt fundamentet til en hel ny bydel. Det kræver et solidt fundament at bygge en ny bydel, og mængden af materialer vidner da også om, at det er et ekstraordinært projekt. Züblins projektdirektør Carsten Skov Pedersen, forklarer om projektet:

- Vi har brugt intet mindre end 28.000 kubikmeter beton, 9000 tons armering og 2000 betonelementer til at udføre parkeringsanlægget. Vi har haft fokus på at sikre en vandtæt konstruktion, som er udført med en særlig skånsom metode for de omkringliggende bygninger og naboer. Derfor har vi bygget kælderen ved hjælp af 1000 borede betonpæle og 500 jordankre, som skaber en solid og holdbar konstruktion.

rich-media-3
Konstruktionen består af 1.000 borede betonpæle, som er forstærket med jordankre i to niveauer. Züblin har brugt 9.000 tons armering og 28.000 m³ beton. Foto: Hannah Paludan Kristensen.

Carsten Skov Pedersen lægger særlig vægt på det gode samarbejde med bygherre og Odense Kommune, der har været gennem hele projektet:

- Züblin udfører i øjeblikket flere store projekter på Fyn i samarbejde med Odense Kommune. Udover projektet i Thomas B. Thriges Gade er vi også i gang med havneudvidelsen af Lindø - Port of Odense. Fyn er inde i en spændende udvikling, og vores anlægsafdeling har stort fokus på at være med i de projekter, der skal fremtidssikre øens infrastruktur, forklarer han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Oven på p-kælderen er byggeriet af to store karréer allerede godt i gang. Efter at Züblin har afleveret det færdige kælderprojekt til Fra Gade til By følger etablering af Odense Letbane og de nye byrum, som for alvor skal binde byens østlige og vestlige bymidte sammen igen efter års adskillelse på grund af Thomas B. Thriges Gade. Hele byomdannelsesprojektet forventes at stå færdigt i 2021.