Abonnementsartikel

Politik flertal har givet grønt lys til, at byggeriet af Femern-tunnelen kan gå i gang i 2021. I Tyskland venter der stadigvæk en retssag.

Nu er det endeligt besluttet, at Femern-tunnelen skal bygges. Et politisk flertal har fredag formiddag stemt for at igangsætte anlægsarbejdet fra 2021. Det har transportminister Benny Engelbrecht (S) offentliggjort på et pressemøde med deltagelse blandt andet af transportordførere fra Venstre, Konservative og Liberal Alliance.

Dermed vil mange års forarbejde langt om længe udmønte sig i en tunnelforbindelse mellem Danmark og Tyskland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De seneste par år har der været udført mange projekter på dansk side, som er nødvendige forud for tunnelen.

Blandt andet bliver der lavet dobbeltsporet togforbindelse fra Rødby til Ringsted, som blandt andet har betydet, at en ny Storstrømsbro er under opførelse. Broen alene har et budget på over fire milliarder kroner.

Budgettet for Femern-tunnelen er godt 52 milliarder kroner. Dertil kunne Benny Engelbrecht fortælle, at de danske landanlæg til over ni milliarder kroner bringer den samlede udgift op på 62,1 milliarder kroner.

rich-media-2
Tunnelen vil have to togspor samt dobbeltsporet motorvej i begge retninger. Visualisering: Femern A/S.

Tyskland er ikke klar

Selvom Danmark nu har endeligt godkendt byggestart, må man se til med spænding på Tyskland i efteråret. Til september og oktober skal tyske domstole nemlig tage stilling til klager over de gigantiske projekt.

Men transportministeren er ikke bekymret. Retssagen vil nemlig ikke blokere projektet, sagde han. Det vil højst kunne medføre nogle ændringer af de tyske landanlæg, var den skråsikre melding fra Benny Engelbrecht.