Abonnementsartikel

Trafikken i knudepunktet i Aarhus Midtby bliver ramt i op til seks måneder, når den sammenstyrtningstruede p-kælder skal fyldes med sand.

Omkring 500 lastbillæs sand skal bruges, når p-kælderen under den 65 år gamle Aarhus Rutebilstation skal fyldes for at undgå sammenstyrtning. Det skriver Aarhus Stiftstidende.

Lokalpolitikerne i Aarhus forventes onsdag at stemme ja til det omfattende projekt med at fylde p-kælderen med sand. Kælderen blev i oktober lukket og dele af rutebilstationen i gadeniveau blev afspærret, fordi kælderen var i så dårlig stand, at der var en reel risiko for sammenstyrtning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Projektet forventes at få betydning for vejene omkring den centralt beliggende station, som delvist vil blive lukket i perioder.

Der skal bruges 6.300 kubikmeter sand til øvelsen.

- Vi forventer 11. september at kunne sende opgaven ud i et begrænset udbud til 3-5 entreprenører med budfrist 16. oktober, siger chef for ejendomme i Teknik & Miljø i Aarhus Kommune, Katharina Nyborg, til avisen.