Abonnementsartikel

Godt 13 procent af medarbejderne i bygge og anlæg er udlændinge. Men kigger man på de lavest lønnede har hver tredje udenlandsk pas. Det viser ny rapport fra tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Udenlandsk arbejdskraft er overrepræsenteret blandt de 20 procent lavestlønnede lønmodtagere i stort set alle brancher, viser rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd . Det gælder især inden for rengørings-, landbrugs-, hotel og restaurationsbranchen.

I bygge og anlæg er procentdelen af udlændinge blandt de lavestlønnede ganske vist lavere, end i de ovennævnte brancher. Men kigger man på forholdet mellem antal udlændinge i alt og andelen af lavtlønnede, stikke bygge og anlæg ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kun 13,4 procent er ifølge rapporten fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udlændinge i byggeriet.

Rundt regnet betyder det, hver syvende ansatte i bygge og anlæg er udlænding. Men blandt de 20 procent lavestlønnede i branchen er 32,4 udlændinge. Det er rund regnet hver tredje i gruppen.

- Vi ser en tendens til, at nogle virksomheder hyrer udenlandsk arbejdskraft ind til lavere lønninger, end danske lønmodtagere i samme branche får. Det presser danske lønmodtagere og er en grundlæggende trussel mod vores arbejdsmarkedsmodel, siger senioranalytiker Emilie Agner Damm fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Hun fortsætter:

- Faren er, at vi kan udvikle et arbejdsmarked, der består af et A- og et B-hold, hvor nogle grupper af lønmodtagere får dårligere og dårligere løn- og arbejdsvilkår, mens dem med længere uddannelser buldrer af sted.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der vil ikke være meget byggeri og anlæg i Danmark, hvis vi ikke havde råstofindvinding. Her er det værd at bemærke, at forholdet er vendt på hovedet.

22,1 procent af de ansatte hos råstofindvinderne er udlændinge, men blandt de 20 procent lavest lønnede udgør gruppen kun 13,9 procent.