Abonnementsartikel

Maskinteknik har bedt en række fremtrædende aktører om at gøre nytårsstatus for bygge- og anlægsbranchen. I dag svarer adm. direktør i Asfaltindustrien, Anders Hundahl.

Maskinteknik (MT): Hvad er dit generelle indtryk af branchen gennem 2016?

Anders Hundahl (AH): Et konkurrencepræget marked for asfalt kombineret med lav eller ligefrem negativ rente har givet et relativt højt aktivitetsniveau. Kunderne ved nemlig, at det er dyrt at tage kvick-lån i vejene, skubbe regningen foran sig og først betale, når man har bedre råd. For en analyse fra ingeniørvirksomheden COWI viser, at når en for eksempel kommune sparer en million kroner på vejvedligehold, koster det samfundet fem millioner kroner. Det er med vejvedligehold som med tænder: Børster du tænder, bruger tandtråd og går til tandlægen, undgår du dyre rodbehandlinger.

2106 blev også året, hvor ikke mindst mange kommuner tænkte smarte løsninger ind i deres vejinvesteringerne og skabte ekstra værdi for borgerne. Det kan være permeable belægninger, der modvirker gener ved skybrud; flotte veje, cykelstier og pladser, der tiltrækker turister; udformning af fortove, stier og veje så de løfter et kvarter og modvirker ghettoer; genbrug affræset asfalt, så vejene bidrage positivt til kommunens CO2-regnskab; eller ved at lægge støjreducerende asfalt der hjælpe de tusinder, der plages af farlig trafikstøj.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MT: Var der specifikke hændelser, gode eller dårlige, der fik særlig betydning?

AH: Asfaltbranchen er involveret i en række forsknings- og udviklingsprojekter. Det fører for vidt at nævne dem alle, men lad mig fremhæve et projekt om cirkulær asfaltproduktion.

De første resultater peger i retning af, at asfalt med høje genbrugsprocenter er mindst lige så godt end jomfruelig asfalt. Det er meget perspektivrigt, for vi kan virkelig bidrage positivt til Danmarks CO2-regnskab, når vi får endnu mere genbrugsasfalt i vejene.

Og så var 2016 året hvor Asfaltindustrien, sammen med organisationen SIKRE VEJE, fik gang i et tre-årigt post. doc projekt på DTU, der skal vise sammenhængen mellem en vejs udstyr og tilstand, uheld og ulykker og samfundsøkonomi. Og de første resultater tyder på, at der er en samfundsmæssig økonomiske gevinst ved at investerer i sikker vej-infrastruktur.

Endelig udkom her i december en nye Asfalthåndbog, udgivet af Asfaltindustrien. Bogen skal være med til at højne kvaliteten af udbud og veje, markedsføre produktet asfalt og vise, at den organiserede del af branchen tager et medansvar for bevarelsen af vejkapitalen.

MT: Hvilke udfordringer og forventninger har du til 2017 og årene fremover?

AH: Den største udfordring er, at politikerne i Folketinget endnu ikke er gået sammen om at give Vejdirektoratet nye, mangeårige bevillinger på anlægsområdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De nuværende bevillinger løber til 1. januar 2018. Uanset om det er drift, anlæg eller investeringer har vi desperat brug for, at politikerne tænker langsigtet. Det vil give en bedre økonomi for samfundet, og virksomhederne mulighed for at investere og udvikle. Det vil få alvorlige konsekvenser for investeringer og beskæftigelse, hvis ikke de bevillinger kommer på plads i 2017.

Og så har jeg store forventninger til de valgmøder, som Asfaltindustrien afholder landet over op til kommunalvalget tirsdag den 21. november 2017. Det bliver tredje kommunalvalg i træk, hvor vi i Asfaltindustrien bidrager til den demokratiske proces og sætter infrastruktur- og veje på dagsordenen.

Sidst men ikke mindst tror jeg, at flere og flere at de professionelle indkøbere i stat og kommuner, ikke mindst som følge af den nye udbudslov, vil tænke driftsfasen mere ind, når man bygger veje og infrastruktur. For hvis man investere lidt mere her og nu, kan man spare meget på sigt. Den tankegang kan vi entreprenører godt lide, og vi ser frem til at gå i dialog med vores partenere i stat og kommune om, hvordan vi bliver endnu bedre til at tænke i gode, langsigtede driftsløsninger.