Abonnementsartikel

Selvom den kan synes fjern nu, ruller Svenningsens vinterrydningsudstyret ud på Have & Landskab.

Det er ikke en tilfældighed, at Svenningsens fra 2016 til 2019 er blevet totalleverandør til Vejdirektoratet af Nido vinterbekæmpelsesudstyret på både plove og saltspredere.

Salgsdirektør Benny Svenningsen fortæller, at det for Vejdirektoratet blandt andet har handlet om, at Nido sprederne er effektive, og de er i stand til at sende data i realtid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rydning med datahjælp

- Kravene til effektiv rydning og bekæmpelse af glatte veje er store. Nido sprederne har derfor dataoverførsel, og det betyder, at samtlige data med hensyn til spredning, logning og alle andre relevante oplysninger registreres i it-systemet Vinterman. Systemet håndterer data omkring personer, entreprenører, vagtplaner, ruter og kontrakter. Derudover er der støtte til gennemførelse af udkald, dokumentation af alle aktiviteter, afregning overfor entreprenører, statistikker, dokumentation overfor Vejdirektoratet og forsikringsselskaber. Endelig tilgår oplysningerne også vintertrafik.dk, som vi alle kan drage nytte af, når vi skal ud at køre om vinteren, fortæller Benny Svenningsen.

Køber adgang

Kommunerne har mulighed for at købe sig adgang til Vinterman-systemet, og her bliver det primært brugt til planlægning, men også til at tilkalde entreprenører. Men Nido opererer også med et selvstændigt it-system, hvor alle relevante data tilgår, og Benny Svenningsen fortæller, at det blandt andet bruges af Egedal Kommune i Nordsjælland.

Udover det tunge vintergrej vil man på standen blandt andet også kunne finde Kubota programmet i kompakttraktorer i størrelserne fra 20 og op til 100 hk. Holder redskabsbærerprogrammet, i varianterne fra 30 op til 100 hk, vil også være repræsenteret på messen.