I takt med der bygges flere og flere veje, byerne bliver større og større, og der falder mere regn, skal større mængder regnvand ledes væk. Kuren har traditionelt været, at lede det væk fra vejen og ned i grøfterne, men det er ikke en mulighed alle steder.

Ud fra det stigende antal flader, hvor vand ikke kan trænge ned, opstod ideen om at lave en gennemtrængelig vejbelægning. Det er den såkaldte permeable belægning, som vand kan trænge igennem og det indbefatter også den asfalt, der bruges til vejbelægning.

Mindre bitumen

Skal vandet ikke renses, spares der penge.

Salgschef Hans A. Muurholm

NCC Industry

Klimaforskere regner med, at nedbørsmængden vil stige et sted mellem 10 og 40 procent frem til år 2050. Fra centralt hold er der allerede nu fokus på de stigende regnvandsmængder og hvad der skal gøres. Man regner med at investeringerne i klimasikringen frem til det tidspunkt, vil lande på omkring 150 millioner kroner.

Et af de firmaer, der har rustet sig, er NCC. Ifølge salgschef Hans A. Muurholm fra NCC Permavej har normal asfalt har en hulrumsprocent mellem fem og otte procent, mens den permeable asfalt er oppe på omkring 20 procent. Den gennemtrængelige asfalt er derfor tilsat ekstra bitumen, som kompenserer for det fine materiale, der ellers binder konventionel asfalt sammen.

Vellykkede forsøg

For at indhente så mange erfaringer som muligt, har NCC Permavej nøje overvåget og målt på de steder, hvor der er udlagt permaveje. Blandt andet blev en tilkørselsvej til Billunds Lufthavns cargocenter anlagt som permeabel vej. Her kommer der hvert døgn omkring 150 lastbiler, og Karsten Callesen fra Billund Lufthavns afdeling for Mark og Miljø, var spændt på, om vejen kunne bortlede vandet og om der opstod sporriller. Men nu seks år efter fortæller han, at der ikke er opstået sporriller, og vejen stadig absorberer vandet.

Hans Muurholm fortæller, at man i løbet af de seneste år har anlagt såkaldte klimavej både i Skanderborg og i Tårnby Kommuner. Her handler det om et forsøg med veje i byområder, hvor det vand, der siver gennem asfalten, ledes ud i fiberbrønde.

- Vi undgår oversvømmelser, og det gør vi ved at pakke vejkassen ind. Vores intention er at dokumentere, at vandet er uden fremmedelementer. Skal vandet ikke renses, spares der penge. Det vil så være muligt at bruge den til rekreative formål som eksempelvis springvand og andet i den dur, siger Hans Muurholm.

Må og må ikke

Der er dog nogle ting man skal være særligt opmærksom på, når det handler om peramable veje, påpeger Hans Muurholm. Eksempelvis kan de ikke anlægges på lerjord, da undergrunden selvfølgelig skal være gennemtrængelig. For at asfalten skal forblive gennemtrængelig, skal overfladen spules og suges hvert år. Når det kommer til vinterbekæmpelse, må der kun anvendes salt, da grusning vil fylde asfaltens porer ud.

- Men når det så er sagt, vil en vedligeholdt slidbane beholde sin gennemtrængelighed i mindst ti år, siger Hans Muurholm.