Lyt til artiklen:

Vestjysk entreprenør investerer i nyt valsetog

00:00
Hastighed: ???x
02:51

Abonnementsartikel

PJP Murer- og Entreprenørforretning i Hvide Sande har investeret i en Weycor AW1070E med udstyr til kompressionsmåling.

Tyske Weycor er primært kendt for læssemaskiner i høj kvalitet, men er også leveringsdygtig i meget andet - for eksempel Weycors tromler og valsetog.

Og det er netop hvad Ole Aarup, entreprenør og medejer af PJP Murer- og entreprenørforretning, fået øjnene op for. Kort før sommerferien modtog hans firma sit fabriksnye Weycor AW1070E valsetog. En maskine der i størrelse og kapacitet overstiger, hvad virksomheden tidligere har ejet af den type, og som samtidig er sjældent set i det vestjyske.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Før havde vi en mindre tromle på 2,7 tons. Nu har vi en Weycor på syv tons. Det var en stor ændring for os, men den er effektiv. Bare vi skal lave en sandpude til et sommerhus, ryger den med ud på pladsen, fortæller han.

Brug for noget større

Med base i Hvide Sande arbejder de cirka 20 medarbejdere i hele det vestjyske opland med opgaver indenfor murer-, kloak-, entreprenør- og betonarbejde samt vognmandskørsel m.m. Kalenderen er fyldt op et godt stykke frem i tiden, men der skal hele tiden fremtidssikres. Blandt andet i form af moderne maskiner og materiel.

- Vores lille tromle er til stier og små indkørsler. Den banker ikke noget op for alvor, og derfor ville vi have noget større. Vi kan også konstatere, at opgaverne følger med, når man køber nyt og større udstyr. Efter vi tidligere i år købte en ny 16 tons Komatsu gravemaskine med Topcon 3D maskinstyring hos Scantruck, er vi begyndt at få flere og flere jordopgaver. Så vi tog skridtet og lavede en aftale med distriktschef Mads E. Nielsen. Nu er vi også de eneste i området, der har et valsetog i den størrelse, siger Ole Aarup.

Han tog imod Scantrucks tilbud om at få installeret et kompaktionsmålingssystem i valsetoget.

- Så kan vi følge med i, hvor hårdt den komprimerer, og hele arbejdet kan dokumenteres. I dag har vi ikke brug for at dokumentere arbejdet overfor kunderne. Men det kommer. Det er også for ens egen interne kvalitetssikring og sikkerhed, at vide at dokumentationen for arbejdet er i orden, selv hvis det ikke er påkrævet. Det giver ro i maven, så man kan fokusere på andre opgaver. Også selv om det er en simpel grusplads på havnen. Med det nye valsetog ved vi, underlaget er banket, så det ikke kan blive hårdere. Så når vi afleverer, er alt i orden, fastslår han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-3
Weycor-valsetoget udstyret med et kompaktionsmålingssystem. Her kan alle data for udført arbejde registreres og bruges som dokumentation og kvalitetssikring.

Den nyeste model af Weycor AW1070E har udover et opdateret design også fået en ny motor, der efterlever Stage V emissionskravene. Den arbejder som standard i Eco-mode, hvor motorstyringen automatisk reducerer omdrejningerne, når det er muligt. Det betyder mindre støj og ikke mindst reduceret brændstofforbrug.