Lyt til artiklen:

Lille bagdel kan være stor fordel

00:00
Hastighed: ???x
01:11

Abonnementsartikel

Kort bagende var væsentlig da entreprenørfirmaet Zacho-Lind i Ishøj hentede nye minigravere hos Scantruck.

- En lille bagdel er en stor fordel, når vi arbejder i bymiljøer med snæver plads. Derfor var netop den korte bagende noget af det afgørende, da vi skulle vælge nye minigravere. Store maskiner og lidt plads er en udfordring, når vi kører i byerne. Og så er det en klar fordel, at maskinen er tæt på at holde sig inden for bælterne, når der krøjes, forklarer kørsels- og graveførerleder Anders Knudsen hos Zacho-Lind.

rich-media-1
Der er ikke meget til gården, konstaterer kørsels- og graveførerleder Anders Knudsen. Og den korte bagende er en klar fordel, når Komatsu-minigraverne skal være effektive i tætte bymiljøer. Pressefoto.

Entreprenørfirmaet har forsynet sig med to styk 3,8 tons Komatsu PC35MR-5 og en PC58MR-5 med egenvægt på 5,7 tons - alle med stage V motorer.

Scantruck har leveret maskinerne med aftagelig Engcon-tiltrotator, som også er en klar fordel, når der skal graves, hvor pladsen er trang. De to PC35MR-5 kommer begge til at tage en tørn med kloak-, fjernvarme- og gasledninger, mens den større PC58MR-5 også skal i sving ved nogle af firmaets betonprojekter. Zacho-Lind laver meget specialarbejde ved brorenoveringer.