Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Baltic Pipe arbejder sig gennem det fynske landskab
Abonnementsartikel
På det vestlige Fyn er der fuld tryk på arbejdet med at anlægge Baltic Pipe, der skal transportere ti milliarder kubikmeter gas årligt fra de norske gasfelter i Nordsøen gennem Danmark og videre til Polen.
Tager man sig en flyvetur henover Vestfyn, vil man opdage, at der er nogen, der har tegnet en lang brun streg henover øen. Det er entreprenørerne på kæmpeprojektet Baltic Pipe, der har gravet mulden væk fra overfladen på en del af den 78 kilometer lange strækning mellem Middelfart og Nyborg, hvor landledningen skal ligge.
Lige nu har entreprenøren, der er et joint venture bestående af Munck Forsyningsledninger, tyske Vorwerk og belgiske Denys, omtrent 400 arbejdere beskæftiget rundt omkring på Fyn.
Men det er først indenfor de sidste par måneder, at der er kommet rigtig gang i arbejdet igen fortæller Site Manager Keld Køllgaard Pedersen fra Energinet.
- Projektet med landledningen på Fyn begyndte i 2021, og så skete der det beklagelige, at miljøtilladelsen blev inddraget i juni 2021. I marts fik vi så en ny miljøtilladelse og genoptog arbejdet, siger han.
Det egentlige arbejde med at lægge rør ned på strækningen fra Brylle til Nyborg er stort set færdigt. Derfor er man nu koncentreret om arbejdet på Vestfyn. Her skal røret forbindes med Baltic Pipe i Lillebælt, som man færdiggjorde som en særskilt del af projektet i 2020.
Afleverer jorden i samme stand
Keld Køllgaard Pedersen fortæller, at arbejdsprocessen begynder med, at man rømmer mulden af, hvorefter man fragter rørene ud i tracéet. Her ved Gelsted, hvor Maskinteknik besøger projektet, foregår det ved hjælp af en lang vogn spændt efter en traktor og en ganske særlig, kampvognslignende specialmaskine, der pendulerer mellem rørlagerpladsen og tracéet. Der er 18 rørlagerpladser på Fyn.
Inden rørene bliver ekspederet ud til deres respektive pladser, har de fleste været en tur gennem rørbukkermaskinen, der i samarbejde med en gravemaskine og en sideboom bøjer rørene, så de bedre kan følge konturerne i landskabet. Nogle rør skal bøjes så meget, at leverandøren har gjort det fra fabrikken.
Når rørene er lagt klar ude i tracéet, vil der komme et hold svejsere og sammensætte rørene, hvorefter de bliver coatet. Så graves der en rende, som rørene lægges ned i. Det foregår ved hjælp af fem - syv sidebooms, der samarbejder om at lægge rørene ned i renden. Dernæst bliver renden fyldt op, inden drænet genetableres og mulden bliver lagt tilbage.
- Når alt det er færdiggjort, skulle jorden gerne være i samme stand, som den var, inden vi lånte den af landmanden, fortæller Keld Køllgaard Pedersen.
En stram deadline
Energinets aftale med Polen er, at gassen skal kunne transporteres gennem Baltic Pipe senest oktober indeværende år. Gasledningen skal transportere omtrent ti milliarder kubikmeter gas årligt. Dette svarer til cirka halvdelen af Polens gasforbrug.
- Så det er en rimelig stram deadline, vi kører efter, siger Keld Køllgaard Pedersen.
Overholdelse af deadline er kun blevet endnu vigtigere, efter Rusland invaderede Ukraine. Baltic Pipe skal nemlig være med til at gøre Polen uafhængig af russisk gas. For ganske nyligt besluttede Rusland at lukke for transport af russisk gas til Polen.
Baltic Pipe-projektet vurderes til at koste mellem 12 og 16 milliarder kroner.
Læs magasin
Læs magasin
Læs magasin
Læs magasin