Lyt til artiklen:

CG Jensen er godt i gang med busterminal

00:00
Hastighed: ???x
02:35

Abonnementsartikel

En stor del af arbejdet forbundet med opførelsen af busterminalen udfører CG Jensen som egenproduktion.

Der er godt i gang i både papirarbejdet og produktionen ved Dybbølsbro i København, hvor CG Jensen skal opføre en stor busterminal til fjernbusser.

Det oplyser entreprenørvirksomheden i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har fået godkendt jernbanesikkerhedsplanen, fået etableret afskærmning mod banen, fjernet en del forurenet jord, udgravet og genindbygget råjord. I sidste uge opstartede vi funderingsarbejdet i form af knapt hundrede borede Ø 800 millimeter pæle, udtaler projektchef fra Beton Arcon, Jesper Sørensen, i meddelelsen.

Kamp om pladsen

Han har, med resten af holdet, nu fået det tidligere godsbaneterræn med et hav af eksisterende ledninger i jorden som arbejdsplads, hvor den kommende busterminal skal stå klar til juli næste år.

- Det er en smal grund cirka 600 meter langt inde ved Carsten Niebuhrs Gade med jernbanespor i drift på den ene side - og heftig byggeaktivitet på den anden side, hvor der bygges et nyt Ikea samt byggeriet af Kaktustårnene, der er ved at blive afsluttet.

rich-media-2
Projektet deler placering med blandt andet Kaktustårnene ved Fisketorvet. Foto: CG Jensen.

- Det giver kamp om pladsen på vejen og særlige forhold, der skal tilgodeses i forhold til togdrift, fortæller Jesper Sørensen.

Internt jointventure

Arbejdet sker som et internt jointventure mellem Stål, Byggeri Øst og Jord, Kloak, Forsyning & Gartner understøttet af personer og ydelser fra Design & Engineering, Anlæg Vest, Beton Øst og Betonrenovering samt Beton Arcon.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Alt i alt et godt hold, der understreger CG Jensens styrke ved mulighed for samarbejde på tværs af divisioner, siger projektchefen.

rich-media-4
Projektet indebærer blandt andet knapt hundrede borede Ø 800 millimeter pæle. Foto: CG Jensen.

Efter planen begynder betonarbejdet om et par uger. Ligeledes er Stål ved at udarbejde værkstedstegninger, så fremstilling og maling af stål kan muliggøre montagestart i midten af oktober.

Færdig næste år

Entreprisen omfatter i hovedtræk udførelse af en busterminal med plads til 15 busholdepladser og opførelse af terminalbygning med ventefaciliteter og kiosk.

Dertil følger etablering af perron-overdækning, elevator og trappe til Dybbølsbro, vejbelysningsanlæg samt montering af inventar og udførelse af beplantning.

CG Jensen skal montere 18 meter lang bro

Se også:

CG Jensen skal montere 18 meter lang bro

En stor del af arbejdet forbundet med opførelsen af busterminalen udfører CG Jensen som egenproduktion. Efter planen skal CG Jensen aflevere projektet i begyndelsen af juli 2023.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Busterminalen ved Dybbølsbro skal sikre en nemmere og mere sikker adgang til fjernbusserne, der i dag har opsamlingssted ved Københavns Hovedbanegård.