Lyt til artiklen:

Virkelighedsnær undervisning giver god overgang til arbejdslivet

00:00
Hastighed: ???x
05:57

Abonnementsartikel

HEG i Aars fremhæver, at skolen har meget lidt såkaldt røv til sæde-undervisning - i stedet får eleverne mulighed for at lære med det, skolen kalder deres kloge hænder.

Både uddannelsen til entreprenørmaskinmekaniker og landbrugsmaskinmekaniker foregår i et tæt samspil mellem Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelse, HEG, i Aars, og de brancher, som beskæftiger elever og færdiguddannede mekanikere.

Det er ifølge uddannelseschef Aksel Gaardsted Christiansen en af årsagerne til, at uddannelserne næsten betragtes som et forbillede blandt tekniske uddannelser, fordi næsten alle elever gennemfører uddannelsen, som er fireårig og veksler mellem skoleophold og praktikophold i virksomhederne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg vil rose brancherne, som tager et stort ansvar. Uddannelse er et strategisk indsatsområde for brancheorganisationerne, som prioriterer uddannelse i forhold til både tid og økonomi, siger han.

Han nævner også, at for eksempel Maskinleverandørerne er gået sammen med Metal og HEG om at rekruttere elever til uddannelserne.

rich-media-3
Næsten alle elever gennemfører uddannelsen til entreprenør- eller landbrugsmaskinmekaniker. Foto: HEG.

- Det er bemærkelsesværdigt, siger han og peger samtidig på forskellige initiativer fra brancheforeningen som hædring af elever, medvirken til udlandsophold og lignende indsatser.

Faglig bredde

Også flere maskinimportører har fokus på uddannelse af mekanikere og samarbejder med HEG om forskellige initiativer, som kan fremme rekruttering og fastholdelse.

- Vi ser forskellige tiltag som for eksempel specialisering og udlandsophold som tilbud til eleverne for at gøre sine forhandlere lækre som uddannelsessteder. Branchen løfter lærlingeansvaret på en meget professionel måde, og der er langt imellem, at vi hører om elever, som ikke har det godt under uddannelsen - vi har flest solstrålehistorier, siger Aksel Gaardsted Christiansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-5
Færdiguddannede entreprenør- og landbrugsmaskinmekanikere er meget eftertragtede som arbejdskraft - ikke kun i de brancher, som de uddannes til. Foto: HEG.

Han tilføjer, at der også er eksempler på virksomheder, som hjælper både hinanden og deres lærlinge ved for eksempel at låne en lærling til hinanden i en periode, så lærlingen får en bredere erfaring.

- Det er for eksempel sat i system hos en virksomhed som Scantruck, hvor lærlinge også får en periode i søsterselskabet NC Nielsen, og på den måde får de kendskab til både entreprenørmaskiner og trucks. Med andre ord hele paletten, siger Aksel Gaardsted Christiansen.

Eftertragtede

Færdiguddannede entreprenør- og landbrugsmaskinmekanikere er blandt andet i kraft af stor bredde i kompetencerne meget eftertragtede som arbejdskraft - ikke kun i de brancher, som de uddannes til. Og det kan også ifølge Aksel Gaardsted Christiansen være lidt af et problem, fordi der så opstår mangel på dem i de virksomheder, de er uddannet til at arbejde i.

rich-media-6
Der er meget lidt "røv til sæde-undervisning" på uddannelserne. Foto: HEG.

- De er gode, og derfor bliver de også interessante - både for offshore-branchen, vindmølleindustrien, lastvognsbranchen og flere andre, siger Aksel Gaardsted Christiansen.

Kloge hænder

Et andet forhold, som understøtter den høje gennemførelsesprocent på HEG's mekanikeruddannelser, er ifølge Aksel Gaardsted Christiansen, at skolen gør meget ud af, at undervisningen foregår på en måde, som svarer til virkelighedens arbejdsliv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har meget lidt "røv til sæde-undervisning". Eleverne lærer med deres kloge hænder, siger han.

Og desuden lægger skolen vægt på, at skoleværkstedet er veludstyret og forsynet med alle de nyeste maskiner, så der ikke opstår en stor kontrast fra skolen til virkelighedens værksteder.

- Vores undervisere er alle i tæt dialogmed branchernes virksomheder hele tiden. Vi underviser ikke i en beskyttet verden, og eleverne står ikke og skruer i gammelt udtjent grej. På HEG har vi de nyeste maskiner, som svarer til de maskiner, eleverne også møder ude på værkstederne, siger Aksel Gaardsted Christiansen.

Virkelighedsnær

HEG gør også en del ud af, at præsenterer eleverne for virkelighedsnære samarbejdsformer, som blandt andet skal forberede dem på, at mennesker og således også kollegaer er forskellige.

- De fleste opgaver løses i teams med tre elever. Det er med til at klæde dem på til at løse opgaver i voksenlivet, for der er altid nogen, de ikke har ret meget til fælles med, men alligevel skal de få et samarbejde til at fungere. Sådan er det også på arbejdspladser, hvor man let møder nogen, som man kun har et arbejdsfællesskab med, men man skal alligevel få et samarbejde til at fungere. Og der kan også være én i en tremandsgruppe, som ikke er så stærk i det faglige. Sådan er det også i virkeligheden, fortæller Aksel Gaardsted Christiansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-9
HEG gør en del ud af, at præsenterer eleverne for virkelighedsnære samarbejdsformer. Foto: HEG.

Han tror også, at det er en af grundene til, at HEG lykkes med at få en høj andel igennem uddannelsen.

- Der er lavet en analyse - "Frafaldsanalyse for Metalindustriens Udannelsesudvalg" - som viser, at vi har meget lavt frafald. Og heri fremhæves både entreprenør- og landbrugsmaskinmekanikeruddannelserne som darlings, fordi der næsten ikke er frafald, siger Aksel Gaardsted Christiansen.

Han tilføjer, at det lave frafald også hænger sammen med, at det er muligt at forlade uddannelserne med et uddannelsesbevis som materielmekaniker, hvis man af en eller anden grund ikke kan fuldføre hele uddannelsen som enten entreprenør- eller landbrugsmaskinmekaniker.

Materielmekanikere

- Uddannelsen er opdelt i to trin, og det er muligt at afslutte den allerede efter første trin som materielmekaniker, hvor man kan arbejde med motorsave, buskryddere og mindre maskiner med mere. Denne del af uddannelsen er under justering, så den bliver endnu mere attraktiv, også for have-park-segmentet, fortæller Aksel Gaardsted Christiansen.

Han fortæller, at materielmekanikerne også er eftertragtede medarbejdere, men det er en knapt så fag-faglig tung uddannelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men den giver en afslutning på et uddannelsesforløb på en fin måde, og den giver også mulighed for at komme tilbage efter nogle år og gennemføre uddannelsen som entreprenør- eller landbrugsmaskinmekaniker, når man måske er blevet mere moden, siger han.

Materielmekanikere kan varetage mange forskellige slags jobfunktioner.

- Vi ser for eksempel, at materialmekanikere får job i store entreprenørvirksomheder, hvor man så kan bidrage med sin kompetence til at skifte olie og lave lettere vedligehold og fejlsøgning af maskinerne, fortæller Aksel Gaardsted Christiansen.