Lyt til artiklen:

Roskilde-entreprenør finder ny produktionsdirektør i egne rækker

00:00
Hastighed: ???x
02:05

Abonnementsartikel

Stor udvikling gennem de seneste år betyder at entreprenøren Gorm Hansen A/S nu foretager en større organisationsændring, der gør tidligere projektchef til projektdirektør.

Der har været vind i sejlene for anlægsentreprenøren Gorm Hansen A/S. Roskilde-firmaet har inden for de seneste fem år mere end fordoblet den årlige omsætning, og medarbejderstaben er vokset fra cirka 60 til 100 ansatte.

Virksomheden står dermed i en ny position, hvilket kræver udvikling og nytænkning. Derfor blev der ved årsskiftet iværksat en større strategisk organisationsændring med et formål om at styrke forretningen og skabe et godt og solidt fundament for fortsat fremtidig optimering og udvikling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ny produktionsdirektør

Organisationsændringen betyder, at Jacob Nielsen pr. 1. januar 2023 er indtrådt i stillingen som produktionsdirektør. Jacob har været ansat hos Gorm Hansen A/S i 18 år og har i løbet af årene udviklet sig i stillinger som formand, projektleder, produktionschef og nu altså produktionsdirektør.

I stillingen som produktionsdirektør vil Jacob Nielsen nu have et større ansvar i forhold til den mere strategiske forretningsudvikling, og samtidig vil han være et vigtigt bindeled imellem virksomhedens forskellige afdelinger, der er vokset i takt med ekspanderingen. Disse nye udfordringer er noget, som han ser frem til.

- Først og fremmest er jeg meget taknemmelig og stolt over den tillid, som er blevet vist mig. Jeg glæder mig meget til at fortsætte den flotte udvikling, som vi har været igennem. Jeg har nogle fantastisk dygtige kollegaer, og jeg tror på, at vi sammen kan udfolde firmaets potentiel endnu mere, udtaler Jacob Nielsen

For Gorm Hansen A/S´ ejer og administrerende direktør Morten Hovmøller skaber den nye organisationsændring også glæde og yderligere optimisme.

- Jeg er meget glad for, at Jacob har takket ja til denne nye stilling. Jacob har i den grad Gorm Hansen-blod i årene, og han er en meget central årsag til, at vi i dag står, hvor vi gør. Derfor er jeg også sikker på, at Jacob med øget ansvar kan tage firmaet til det næste niveau, lyder det fra Morten Hovmøller.