Lyt til artiklen:

Geotekniske undersøgelser og pumpeforsøg er snart ved vejs ende

00:00
Hastighed: ???x
01:56

Abonnementsartikel

Nogle af boringerne i den nordjyske jord blev udført med et boreværk monteret på en terrængående lastbil.

I knap to måneder har boreværker boret mellem 3 og 15 meter dybe huller flere steder i Aalborg Øst, og i begyndelsen af denne måned når arbejdet en afslutning.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jordbund, grundvand og eventuel forurening har stor betydning, når vi planlægger vores anlægsprojekter. Det er derfor et vigtigt arbejde, vi nu er ved at afslutte, siger projektleder hos Vejdirektoratet Peter Lund Hansen i pressemeddelelsen.

Borearbejdet har fundet sted langs Universitetsboulevarden og Hadsund Landevej for at udtage jordbundprøver. Det sker forud for, at begge veje bliver bygget om til næste år.

Et større pumpeforsøg

I alt blev det til 65 huller, hvor nogle af boringerne blev udført med et boreværk monteret på en terrængående lastbil.

- Boringerne er med til at give os et bedre kendskab til den jord, vi skal bygge ovenpå og bruges også til at fastslå, hvor grundvands-spejlet er, så vi kan undgå for meget grundvand i anlægsfasen og sikre mod oversvømmelser i fremtiden, siger projektlederen.

Gorm Hansen graver i gammel fjordbund på Orø

Se også:

Gorm Hansen graver i gammel fjordbund på Orø

Langs Universitetsboulevarden er der blevet boret omkring de fem kryds, som bliver bygget om til signalanlæg. Derudover skal Hadsund Landevej gå fra to til fire spor, og der er derfor også blevet boret her.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig er der blevet boret på den dæmning, hvor en ny cykelsti skal føre cyklister sikkert til Nyt Aalborg Universitetshospital.

Slutteligt er et større pumpeforsøg i gang i krydset mellem Hadsund Landevej og Universitetsparken for at give Vejdirektoratet viden om grundvandsforholdene der, hvor en ny stitunnel skal gå under vejen.

Vejdirektoratet borer i jorden forud for motorvejs forlængelse

Se også:

Vejdirektoratet borer i jorden forud for motorvejs forlængelse

Det er Franck Miljø- og Geoteknik AS, som har bistået Vejdirektoratet med både boringer og pumpeforsøg i Aalborg Øst.

Selve ombygningen af de to veje går efter forventningen i gang i foråret næste år og er afsluttet i efteråret 2025.